Møllehøj er Danmarks største bakke og den er 170 meter og 86 centimeter høj. Så kort kan det siges, men det er faktisk en del mere til den historie.

Hvor Danmarks højeste punkt ligger, er i virkeligheden et spørgsmål om, hvad Danmarks højeste punkt er. I 1941 fandt man ud af, at Yding Skovhøj er højere end Ejer Baunehøj, som ellers havde stået som Danmarks største bakke siden århundredet før. Men det var gravhøjen på toppen af Yding Skovhøj, som gjorde udslaget. Derfor definerede professor N.E. Nørlund Danmarks højeste punkt som det højeste naturlige punkt. Altså ikke noget med gravhøje og andre jordbunker, og så vandt Ejer Baunehøj titlen tilbage med seks centimeter.

Toppen af Møllehøj. Tårnet i baggrunden står på Ejer Bavnehøj. Foto: Kristian Dalsgaard

Et spadestik dybere

Men i februar 2005 flyttede titlen som Danmarks højeste bakke atter. En ny undersøgelse viser nemlig, at de øverste 60 centimeter af Ejer Baunehøjs top ikke er naturlig. Toppen af Yding Skovhøj viste sig desuden at være nedskredne rester af en gravhøj, så den blive også barberet ned. Så nu overgår titlen som Danmarks højeste punkt til Møllehøj, som er ni centimeter højere.

Dermed bliver ranglisten over Danmarks højeste bakker:

1. Møllehøj på 170.86 meter

2. Yding Skov på 170.77 meter

3. Ejer Baunehøj på 170.35 meter

4. Lindbjerg 170.08 på meter

5. Margretelyst SØ på 169.78 meter

6. Vistofte på 169.44 meter

Margrethe SØ er en bakketop lige nord for Ejer Baunehøj

Geologi

Alle de konkurrerende bakker er en del af det Midtjyske Søhøjland, som er et af de mest imponerende landskaber i Danmark. Det strækker sig over et mere end 1000 kvadratkilometer stort område syd for Silkeborg. Her veksler høje bakketoppe og dybe dale med åer og søer.

Bakkernes kærne består af materialer fra Tertiær perioden før istiderne. Det blev presset op i et højland under den sidste istid, da isen banede sig vej frem til hovedopholdslinien vest for området. Et andet isfremstød, Den Ungbaltiske Is, har også formet på bakkerne. Derfor består deres kærne i dag af en blanding af de gamle, tertiære lag og af sedimenter fra isens smeltevand. Før isen endelig forsvandt fra området lagde den et hullet tæppe af moræne henover det hele. Mod øst er området afsluttet af den yngre østjyske israndslinie.

Før isen formede området, havde bevægelser nede i skorpen allerede hævet området i Tertiær perioden. Mange af dalene i området er tilsyneladende også opstået allerede på den tid. Efter isen er en del søer desuden opstået i dødishuller og i de sidste kolde perioder af istiden har vand gravet erosionskløfter i siderne af bakkerne.

Af Steen Laursen, GeologiskNyt, 21/3/2005

Af Steen Laursen, GeologiskNyt

	Tilbage til artikler på geologisknyt.dk Dinosaurjagt på Grønland GeologiskNyt 5/2006 GeologiskNyt 4/2006 GeologiskNyt 3/2006 GeologiskNyt 2/2006 Geologisknyt 1/2006 GeologiskNyt 6/2005 GeologiskNyt 5/2005 GeologiskNyt 4/2005 GeologiskNyt 3/2005 GeologiskNyt 2/2005 GeologiskNyt 1/2005 GeologiskNyt 6/2004 GeologiskNyt 5/2004 GeologiskNyt 4/2004 GeologiskNyt 3/2004 GeologiskNyt 2/2004 GeologiskNyt 1/2004 GeologiskNyt 5/2003 GeologiskNyt 4/2003 GeologiskNyt 3/2003 GeologiskNyt 2/2003 GeologiskNyt 1/2003 GeologiskNyt 6/2002 GeologiskNyt 5/2002 GeologiskNyt 4/2002 GeologiskNyt 3/2002 GeologiskNyt 2/2002 GeologiskNyt 1/2002 GeologiskNyt 6/2001 GeologiskNyt 1/2001 GeologiskNyt 6/2000 GeologiskNyt 5/2000 GeologiskNyt 6/1997 GeologiskNyt 5/1997 GeologiskNyt 4/1997 GeologiskNyt 3/1997

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.