Forside
Geovidenskab A
Artikler
Fra medierne
Søg på sitet
Debat
Rettelser
Abonner
Annoncer
Om GeologiskNyt
Kontakt
Links
Copyright

Søg på dette site



Vælg "Headers" eller "Pagecontent"




Web-artikler



Artikler fra GeologiskNyts web




Blækhuset



Kommentarer og debat




Rettelser



Rettelser til artikler












1. Verdenskort, der med røde fyldte cirkler viser fordelingen af den vulkanske aktivitet de seneste seks måneder. (Grafi k: Forfatteren)

2. Merapi i udbrud om natten. (Foto: Tom Pfeiffer)


Vulkansk aktivitet på Jorden

- nyt fra de sidste seks måneder

 

Af geolog Susanne Plesner

 

Inden for det sidste halve år har der
som noget lidt ud over det sædvanelige
været udbrud i Sydamerika,
men det, der nok har optaget de
fleste, er aktiviteten fra vulkanen
Merapi på Indonesien og det efterfølgende
jordskælv.

 

I det første halvår har der tilsyneladende
været lidt mere “gang” i det vestlige Sydamerika.
Ikke mindre end to forskellige
vulkaner i Chile og én i Peru har været i udbrud.
Til gengæld har der været meget roligt
fra vore europæiske vulkaner Etna og Stomboli.
Det betyder nu ikke, at de ikke længere
er i udbrud, blot at der ikke har været nogen
nævneværdig aktivitet fra dem.

 

Vulkantruslen i Indonesien
Der har i maj måned været en del i dagspressen
om Mt. Merapi i Indonesien på
grund af udbruddene, der truede befolkningen.
Det viste sig dog, at befolkningen blev
skånet for det helt store katastrofale udbrud
denne gang, men det ved man jo aldrig med
den type vulkaner.

 

Lørdag d. 27. maj i år udløstes et jordskælv
af styrke 6,2 på den åbne Richterskala,
der fandt sted blot 50 km fra vulkanen,
og hvor knap 6.000 mennesker omkom.
Skælvet hidrører dog ikke fra vulkanen. Der
er derfor fokuseret på Merapi denne gang.

 

Merapi
Merapi-vulkanen er en af Indonesiens mest
aktive vulkaner, og den ligger i et af Verdens
tættest befolkede områder. Den oprindelige
gamle Merapi-vulkan voksede sig
stor op igennem Pleistocæn og endte med
et kollaps af den kæmpestore vulkanbygning
for ca. 2.000 år siden. Den nuværende
“unge” Merapi har meget stejle flanker,
som er ubevoksede pga. hyppig aktivitet fra
vulkanen. Det er dog langt fra hvert udbrud,
hvor alarmberedskabet sættes i gang som
nu her for nylig. Nedenfor er en opsummering
af, hvad der er sket de sidste knap tre
måneder.

 

I ugerne før d. 20. marts 2006 har vulkanen
“rumlet” så meget, at alarmberedskabet
hæves fra 1 til 2 (på en skala fra 1 til 4).
Frem til 10. april, hvor vandring og andre
former for ophold på bjerget forbydes, intensiveres
aktiviteten. D. 11. april bliver aktiviteten
endnu mere intens, og d. 12. hæves
alarmberedskabet fra 2 til 3. Man forventer
nu, at et større udbrud kan komme hver dag,
det skal være, og der laves en forbudszone
på 8 km fra toppen af bjerget og ned.

 

Folk i byerne på vulkanens flanker bliver
anmodet om at holde sig klar til evakuering.
De næste par uger forbliver vulkanen noget
urolig dog uden at gå rigtigt i udbrud. 600
mennesker er indtil 24. april blevet evakueret.
Tre dage senere evakueres yderligere
2.000 mennesker fra to småbyer på vulkanens
flanker, og der falder mindre mængder
af aske i en by ca. 5 km fra toppen af vulkanen.

 

Forhøjet beredskab
Frem til 9. maj forsætter mindre udbrud
dagligt, og der er udledning af gasser og
aske fra vulkanen. Lavadomen, som vokser
på toppen, bliver større og større, men
beredskabsniveauet forbliver på 3. 13. maj
vælger man dog at forhøje alarmberedskabet
til højeste niveau (4), og omkring 4.500
mennesker bliver evakueret. Der er nu intens
aktivitet i nogle dage og pyroklastiske
strømme løber d. 15. maj for første gang
op til 4 km ned af vulkanens sider. Udbrud
med pyroklastiske strømme fortsætter de
næste dage. 16. maj falder aktivitetsniveauet
i vulkanen lidt igen, og lavadomen på toppen
vokser ikke længere så hurtigt som de
foregående dage. På nuværende tidspunkt
er i alt 22.000 mennesker blevet evakueret
fra vulkanens nærhed. 23. maj vurderer
man dog, at folk, der bor på de nordvest- og
sydøstvendte flanker, kan tage hjem til deres
huse, men en forbudszone på 7 km fra toppen
af vulkan opretholdes dog.

 

Det forventede store udbrud, der eventuelt
kunne blæse toppen af vulkanen, eller
i hvert fald få dele af toppen til at kollapse,
som man så ved Mt. St. Helens i 1980, kom
altså ikke, da man ventede det.

 

D. 27. maj tidligt om morgenen kom der
så et jordskælv på 6,2 på Richterskalaen
blot 50 km fra Merapi. Eftersom det fandt
sted i samme område, kan dette jordskælv
have betydning for den vulkanske aktivitet
fra Merapi. Jordskælvet kan enten have blokeret
for magmaets vej op til vulkanen, eller
forskydningerne dannet af jordskævlet kan
have åbnet tilførselsvejene yderligere. Det
bliver derfor særligt interessant at observere
Merapi i den nærmeste tid.

 

Merapi har også været aktiv i juni, men
det store, ventede udbrud lader vente på sig.

 

Relevante links:
www.volcano.si.edu/reports/usgs/index.cfm
hvo.wr.usgs.gov
volcano.und.nodak.edu
www.honoluluadvertiser.com




Tilbage til artikler
på geologisknyt.dk
Dinosaurjagt på Grønland
GeologiskNyt 5/2006
GeologiskNyt 4/2006
GeologiskNyt 3/2006
GeologiskNyt 2/2006
Geologisknyt 1/2006
GeologiskNyt 6/2005
GeologiskNyt 5/2005
GeologiskNyt 4/2005
GeologiskNyt 3/2005
GeologiskNyt 2/2005
GeologiskNyt 1/2005
GeologiskNyt 6/2004
GeologiskNyt 5/2004
GeologiskNyt 4/2004
GeologiskNyt 3/2004
GeologiskNyt 2/2004
GeologiskNyt 1/2004
GeologiskNyt 5/2003
GeologiskNyt 4/2003
GeologiskNyt 3/2003
GeologiskNyt 2/2003
GeologiskNyt 1/2003
GeologiskNyt 6/2002
GeologiskNyt 5/2002
GeologiskNyt 4/2002
GeologiskNyt 3/2002
GeologiskNyt 2/2002
GeologiskNyt 1/2002
GeologiskNyt 6/2001
GeologiskNyt 1/2001
GeologiskNyt 6/2000
GeologiskNyt 5/2000
GeologiskNyt 6/1997
GeologiskNyt 5/1997
GeologiskNyt 4/1997
GeologiskNyt 3/1997


Se geologi

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen




Fra medierne

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.