Forside
Geovidenskab A
Artikler
Fra medierne
Søg på sitet
Debat
Rettelser
Abonner
Annoncer
Om GeologiskNyt
Kontakt
Links
Copyright

Søg på dette site



Vælg "Headers" eller "Pagecontent"




Web-artikler



Artikler fra GeologiskNyts web




Blækhuset



Kommentarer og debat




Rettelser



Rettelser til artikler









Nyhedsklip fra oktober 2005


Links der ikke virker, skyldes at kilden har fjernet artiklen fra deres site. Hvor referencen ikke er et link, er historien fjernet fra kildens site.

 

Vi bruger forkortelse for de almindeligste kilder: JP er Jyllands-Posten, Pol er Politiken, Ing er Ingeniøren, MIM er miljøministeriet, SNS er Skov- og Naturstyrelsen, GEUS er Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Bør er Børsen, MT er Miljøtinget, Ber er Berlingske Tidende, Åhs er Århus Stiftstidende.





28. oktober 2005

Indien hjælper jordskælvsramte Pakistan

Indiens regering har tilbudt hjælp for 25 mio. dollar til ofrene for jordskælvet i Pakistan, siger en talsmand for Indiens udenrigsministerium. Danmark sender ikke flere penge. JP Pol




27. oktober 2005



Foto: Steen Laursen

Guldudvinding sviner

Med den stigende efterspørgsel på guldsmykker i Indien og Kina er guldprisen nu oppe omkring 100 kr. pr. gram. En guldring til omkring 11.000 kr. skaber op imod 30 tons giftigt affald, for de brudte klipper bliver behandlet med cyanid under udvindingen af guldet. JP

 

Slut med sø-vand i hanen

Efter kritik af et forsøg med at blande overfaldevand i det københavnske postevand, opgiver Københavns Energi nu projektet. JP Pol

 

Private telte til Pakistan

Organisationen Hjaelp Pakistan har lanceret en landsindsamling af nye og brugte telte, tæpper og soveposer til de jordskælvsramte i Pakistan. FN beder endnu engang om flere penge til nødhjælpsarbejdet. 42 pakistanske læger i Danmark har meldt sig til at tage til Pakistan og hjælpe der. JP

 

Dansk vindmåler til Mars

NASA's næste marssonde, Phoenix, får en dansk vindmåler med. Den er 7 cm stor og udviklet på Aarhus Universitet. JP




26. oktober 2005



Overfladevand nede fra
Foto: Steen Laursen

Søvand i Københavns vandhaner

Et forsøg med at blande en tredje del renset søvand i det Københavnske postevand har fået en ublid modtagelse. Der er omkring 5 klager om dagen over vandets smag. Flere politikere går nu ind i sagen. JP

 

Nordisk samarbejde om naturkatastrofer

Ingen nordiske borgere skal lades i stikken, næste gang en naturkatastrofe rammer. Derfor har de fem nordiske lande besluttet at samarbejde via ambassader og konsulater. På Nordisk Råds møde har man bl.a. besluttet at oprette fælles nordisk kriseledelse og pressecenter samt fælles øvelser og planer for evakueringer. JP

 

FN beder om penge til Pakistan

FN's generalsekretær, Kofi Annan, bad tirsdag indtrængende om mere hjælp til de pakistanske ofre for jordskælvet tidligere på måneden. Ønsket er nu 3,4 mia. kr. Verdensbanken sender omkring 2,9 mia. kr. afsted til genopbygning af infrastrukturen i de ramte områder. Det officielle dødstal er nu på 54.000. JP Pol




25. oktober 2005



Foto: Steen Laursen

Jordskælv afslører militærlejre

Pakistans præsident, Pervez Musharraf, har flere gange forsikret, at han har lukket islamiske militsernes træningslejre på pakistansk territorium. Men flere pakistanske landsbyer har fået hjælp af netop disse militser efter jordskælvet. Militserne kæmper i Pakistans nabolande. Pol

 

EU giver ekstra efter jordskælv

EU-Kommissionen vil give yderligere knap 600 mio. kr. til hjælpearbejdet og genopbygningen efter jordskælvskatastrofen i Pakistan for 16 dage siden. Mindst 53.000 omkom ved jordskælvet og omkring 3 mio. er hjemsløse. Trods henstillinger sender Danmark ikke nogle af sine gamle S-61 helikoptere til assistance i Pakistan, da de teknisk ikke er i stand til at løfte opgaven. Pol

 

Blad om det danske landskab

Det seneste nummer af det populærvidenskabelige blad Geoviden fortæller om, hvordan det danske istidslandskab blev til, og hvordan naturen har udviklet sig. GEUS




24. oktober 2005



Foto: Steen Laursen

Grønlands iskappe vokser

Nye satellit målinger viser, at den grønlandske iskappe vokser i tykkelse med op til 5 cm om året. Det er i overensstemmelse med drivhusteorien, og med at varmere luft kan indeholde mere damp og dermed give mere sne. JP Ing

 

Tsunamier spreder arter

En tidsrigtig hypotese foreslår, at de tidlige menneske arter spredte sig fra ø til ø ved at individder blev skyllet i havet af tsunamier. Ved at klamre sig til træstammer og lignende drev disse mennesker siden i land på nye kyster. Forskning.no

 

Atomkraft til olierige Venezuela

Trods enorme oliereserver og stor kapacitet til hydro-energi længe ønsker Venezuela at udvikle et atomprogram. Landets præsident forsikrer, at det kun er til civilt brug. JP




20. oktober 2005



Foto: Steen Laursen

Mere CO2 fra trafikken

Selv om de nye biler har en bedre brændstof økonomi, så udleder trafikken stadig mere CO2. I løbet af de sidste 13 år er der nemlig kommet 325.000 flere biler på vejene. I 2003 stod vejtrafikken for 22 procent af det samlede danske nationale udslip af CO2. JP Pol

 

Jordskælv i Japan

Det østlige Japan blev onsdag eftermiddag dansk tid ramt af et jordskælv, der blev målt til 6,2 på richterskalaen. Skælvet kunne mærkes i Tokyo. Pol

 

Olieprisen stiger efter orkanerne

Olieprisen bliver formentlig langt højere til vinter, mener Matthew Simmons. Han peger på de store ødelæggelser, som orkanerne Katrina og Rita påførte olie-installationerne i Den Mexicanske Golf. Meget blev ødelagt og kun lidt er taget i brug igen. Matthew Simmons har skrevet bogen "Twilight in the Dessert" om olien i Saudi-Arabien. JP

 

Pakistans vinter vil dræbe jordskælvsofre

Jordskælvet i Pakistan kan koste mange flere menneskeliv, advarer FN´s generalsekretær Kofi Annan. Tre millioner overlevende risikerer at skulle overvintre i Himalaya-bjergene uden tag over hovedet. Pol




19. oktober 2005


Norsk-russisk strid om havområde

Både Norge og Rusland gør krav på et havområde, hvor en russisk trawler fik besøg af den norske fiskeriinspektion. Nu er trawleren flygtet og på vej til rusland med to bortførte norske fiskeriinspektører ombord og forfulgt af norske marinefartøjer.. JP Pol GeologiskNyt

 

Efterskælv i Pakistan

Et efterskælv, målt til 5,8, rystede tidligt onsdag Pakistans hovedstad, Islamabad, 11 dage efter det kraftige jordskælv. Ifølge FN har verden ikke telte nok til de mange ofte for jordskælvet i området og den helt basale nødhjælp mangler stadig mange steder. JP Pol

 

Pakistan censurerer satellit billeder

På grund af de politiske spændinger i Kashmir har Pakistans myndigheder censureret satellitfotos af området, skriver tidsskriftet Nature. Nødhjælps- organisaktionerne er afhængige af korrekte billeder for at kunne vurdere landsbyer og veje i området. Samtidig har Pakistan åbnet grænsen til Indien for hjælp efter jordskælvet. Pol

 

Tørke i Amazonas

Manglen på regn har reduceret vandhøjden i en af verdens vandrigeste floder Amazona fra de normale 17 meter til blot 2. Mange bifloder er helt tørlagt. JP

 

Ny orkan i Den Mexicanske Golf

Orkanen Wilma har udløst jordskred, der har kostet op mod 10 mennesker livet. JP Pol




18. oktober 2005



Foto: hundelivet.dk

Jordskælv i Tyrkiet

Tre jordskælv rystede mandag det vestlige Tyrkiet og fik husmure til at slå revner og skorstene til at falde ned. Jordskælvene blev målt til mellem 5,6 og 5,9 på den åbne Richter-skala. Det kraftigste skælv havde sit epicenter i Ægæerhavet ud for byen Seferihishar, der ligger 40 kilometer syd for storbyen Izmir. JP Pol

 

Jordskælv i Pakistan

Ni dage efter jordskælvet i Kashmir er dødstallet kommet op på 53.000. Vejret er klaret op, så redningshelikoptere atter er i luften, efter dårligt vejr har fået en til at styrte ned og har holdt andre på jorden. Vinteren sætter nu snart ind i bjergene, der fortsat er afskåret af jordskred og ødelagte veje. Der er ikke tilstrækkeligt med telte at dele ud. JP Pol

 

Især kvinder og børn ramt af jordskælv

Navnlig kvinder og børn blev ramt af Pakistans jordskælv pga. lokale traditioner. En tre måneder gammel baby og en ti år gammel pige er blevet redet frem af sammenstyrtningerne en uge efter det store skælv. Pol

 

Ny orkan i den Mexicanske Golf

Endnu en tropisk storm med orkanpotentiale har kurs mod de amerikanske olieinstallationer i Den Mexicanske Golf og mod den globale oliepris. Orkanen bliver nr. 22 i området i år og det er både en rekord og en orkan mere, end der er navne til. JP Pol Ing




14. oktober 2005

Vandforsyningen skal på aktier

De kommunale vandforsyninger skal omdannes til aktieselskaber, og den danske vandsektor skal strømlines og effektivisere for en milliard kroner om året. Lovforslaget ventes fremsat i marts 2006. JP Pol

 

Fuglenes slægtskab med dinosaurerne

Fuglene er i familie med theropodene, de tobenede dinosaurer. Men stammer de direkte fra disse dinosaurer, eller havde de blot en fælles forfar? Nye fund kan være afgørende. Forskning.no



Arkivfoto



Jordskælv i Pakistan - dag 7

Ekstraordinær opsummering fra døgnets medier

 

Opererer under åben

Medens lægerne opererer under åben himmel, er et nyt uvejr på vej mod det jordskælvsramte område i Asien. Pol

 

 

bin Laden omkom måske i jordskælv

Sandsynligvis søgte Osama Bin Laden tilflugt i det uvejsomme område omkring Waziristan på grænsen mellem Pakistan og Afghanistan efter slaget ved Tora Bora i januar 2002, skriver avisen India Daily News. Her ramte lørdagens jordskælvet særlig hårdt og bin Laden er måske omkommet ved lejligheden. JP




13. oktober 2005

Rør sikre kysten effektivt

Et treårigt forsøg med de omstridte rør til kystsikring fra Skagen Innovationcenter viser tilsyneladende, at rørene er en meget effektiv form for kystsikring. JP Pol

 

Norge bliver ramt af jordskælv

Der vil komme kraftige jordskælv i Norge i området omkring Oslo, i Nordland og Vestlandet, siger seismologerne Hilmar Bungum og Conrad D. Lindholm. ”Det kan komme i morgen eller om 150 år”. Det største jordskælv i Norge fandt sted i 1819 i Nordland og havde en styrke på 5,8. JP

 

Hobitter jagede små elefanter

Skeletfund i en hule på en indonesisk ø viser, at her boede et småfolk indtil for 12.000 år siden. De blev omkring 90 cm høje og levede bl.a. af at jage små elefanter. Folkets latinske navn er homo floresiensis, men deres populære navn er hobitter. Pol

 

Stan ødelagde mange hjem

200.000 er blevet hjemløse og over omkring 2000 er døde, efter at orkanen Stan og efterfølgende jordskred i sidste uge ramte Guatemala. Pol




Jordskælv i Pakistan - dag 6

Ekstraordinær opsummering fra døgnets medier

 

Flere jordskælv i Pakistan

Siden lørdagens store skælv, der blev målt til 7,6 på Richterskalaen, har der været omkring 400 efterskælv i det nordlige Pakistan. Tidligt torsdag ramte et skælv med en styrke på 5,6 den nordlige del af landet. JP Pol

 

Hjælpen er langsomt på vej

En massiv hjælpeindsats er på vej til det jordskælvsramte Kashmir. Men endnu er kun lidt kommet frem i landet, hvor op imod 5 mio. mennesker nu er hjemløse. 100 timer efter det store skælv fandt russiske soldater en femårig, uskadt pige under en trappe. Pol




12. oktober 2005



Foto: Steen Laursen

EU-parlament redder danske miljøregler

Et stort flertal i Europaparlamentets miljøudvalg trodser EU's miljøministre og støtter, at Danmark kan fastholde et forbud mod drivhusgasser. Pol

 

50 mio. flygter fra naturkatastrofer

Naturkatastrofer vil få 50 mio. mennesker til at flygte i løbet af de næste fem år, skønner FN-eksperter. FN er ikke forberedt på en sådan flygtningestrøm. Pol

 

Landsbyen Panabaj bliver en massegrav

Efter 5 dages arbejde indstilles redningsarbejdet i Panabaj i Guatemala, hvor op imod 1.400 mennesker er begravet under mudderskred efter orkanen Stan. ”Vi venter på regeringens beslutning om at genoptage arbejdet eller at erklære det for en gravplads”, sagde en talsmand for redningsfolkene. JP Pol

 

Molybdænmalm i Grønland

Omkring 150 mio. tons molybdænmalm ligger og venter i Malmbjerg ved Mestersvig i Grønland. Kinas stigende efterspørgsel på metallet har nu gjort forekomsten økonomisk interessant. GEUS

 

Vandmiljøet har det dårligt

Målene for vandmiljøets kvalitet er kun opfyldt i lidt over halvdelen af Danmarks vandløb og i mindre end en tredjedel af søerne. For havområderne er målsætningen kun opfyldt i Skagerrak og i den åbne del af Nordsøen. Skal miljøet have det bedre, skal der sættes ind overfor landbruget og huse langt fra renseanlæg, mener DMU, GEUS og Miljøstyrelsen. JP Pol

 

Verden skal bruge mere olie en forventet

Det Internationale Energiagentur sænker ikke prognosen for det globale energibehov så meget som ventet, og det har øget olieprisen. JP Pol




Jordskælv i Pakistans - dag 5



Foto: Steen Laursen

Ekstraordinær opsummering

fra døgnets medier

 

Endnu intet samlet overblik

Der er endnu ikke overblik over situationen i det jordskælvsramte område i Asien. ”Der er dale, hvor ingen er kommet frem til endnu, og hvor vi kun kan frygte det værste”, siger Jørgen Kristensen fa Dansk Røde Kors. JP Pol

 

Store områder er ødelagt i Pakistan, Afghanistan og Indien siger FN, som også melder om op imod 1000 ødelagte hospitaler. Pakistan beder om hurtig hjælp med felthospitaler, antibiotika, medicin og operationsudstyr. JP

 

International opmærksomhed

FN udsendte tirsdag en appel om 1,7 mia. kr. til hjælp til ofrene for jordskælvet. Der er også brug for flere helikoptere, da mange veje er ødelagt. Desuden er området ramt af dårligt vejr med  regn og hagl. JP Pol

 

Japan forbereder udsending af 200 soldater til Pakistan, hvor to kvinder i går blev reddet ud af ruinerne efter 80 timers indespærring. Det jordskælvsramte område er også det område, hvor pakistanske og amerikanske soldater leder efter Osama bin Laden. JP Pol




11. oktober 2005



Foto: Steen Laursen

Forskere vil gerne i medierne

Naturvidenskabelige forskere vil gerne formidle til omverdenen og har ingen berøringsangst over for medierne, viser en undersøgelse som Steno Instituttet ved universitetet i Århus og bladet Aktuel Naturvidenskab står bag. Pol

 

Pakistans jordskælv, dag 4

Hjælpeorganisationerne er på vej med telte, tæpper og medicin til jordskælvsofrene i Pakistan. Efter nogen tøven har landet sagt ja tak til også at modtager hjælp fra arvefjenden Indien. Myndighederne frygter nu, at op imod 90.000 mennesker har mistet livet ved jordskælvet. Om få uger truer vinteren med tocifrede kuldegrader, og allerede nu er der nattefrost i bjergområderne. Pol

 

Nabobyer hjælper efter mudderskred

Mayabefolkningen i de guatemalanske byer, som forleden blev begrave under mudder, får hjælp fra nabobyer. ”Dette bør erklæres for en massegrav. Det er en kirkegård for 1.400 mennesker, anslår vi”, sagde Diego Mendoza, som er borgmester i nabobyen Santiage Atitlan. Imedens forhindre dårligt vejr regeringens hjælpearbejdet og politikerne strides om, hvordan det skal finansieres. Pol

 

Olieprisen truer Eurolands lave rente

Europa kan stå over for stigende renter, hvis de høje oliepriser forårsager inflation og lønpres, lyder advarslen fra Den Europæiske Centralbank. Pol




10. oktober 2005



Foto: NASA

Forskningssatellitten CryoSat faldt i havet

Den europæiske satellit, CryoSat, som skulle overvåge polernes ismasser, styrtede i havet kort efter starten lørdag. Dermed er et vigtigt overvågningsprogram gået i vasken. Pol

 

Mudderskred dræbte op imod 2000

I Mellemamerika og Mexico er der nu fundet 763 omkomne efter jordskred og oversvømmelser, der blev udløst af orkanen Stan. På flankerne af en vulkan 180 km vest for Guatemala By, udløste regnen voldsomme mudderskred tidligt onsdag. Landsbyerne Panajab og Tzanchaj neden for vulkanen blev ramt, og myndighederne frygter, at op imod 1400 mennesker er begravet af op til 12 meter mudder. Danmark sender 3 mio. kr. til området. JP Pol

 

Tsunami rammer statens regnskab

Tsunami katastrofen i Sydøstasien har kostet dansk politi 17 mio. kr. i direkte merudgifter. Staten har desuden betalt 2,6 mio. kr. for evakueringen af danskere, og Danmark har givet 300 mio. kr. i nødhjælp. JP

 

Klimaforandringer i København

En udstilling på Gammeltorv i København skal få københavnerne til at overveje deres bidrag til de globale klimaforandringer. JP




Jordskælv i Pakistan 2005



Et jordskælv på 7,6 på Richterskalaen har ramt Pakistan. Billedmanipulation: Worth1000.com

 

Pakistans del af Kashmir blev lørdag ramt af et større jordskælv, som trygtes at have dræbt op imod 40.000 mennesker.

 

Af Steen Laursen 10/10/2005

 

Mellem Indien og Asiens plade

Lørdagens jordskælv i Pakistan var 7,6 på Richterskalaen. Dets epicenter lå cirka 100 kilometer nordøst for Islamabad i 10 kilometers dybde, under de skovklædte bjerge i den pakistanske del af Kashmir. Det er meget tæt på grænsen til den Indiske del af Kashmir. Centret for jordskælvet ligger netop i den zone, hvor den indiske og den asiatiske kontinentale plade støder sammen og blandt andet danner Himalaya bjergene. Jordskælv er derfor almindelige her.

 

Store tab

På grund af placeringen og den ringe dybe blev Indien og Afghanistan også berørt af det Pakistanske jordskælv, som kunne mærkes i både New Delhi og Kabul. Op imod 40.000 mennesker frygtes dræbt i Pakistan og omkring 4 millioner mennesker har brug for nødhjælp. ¾ del af ofrene er fra Pakistans del Kashmir-provinsen. I den indiske del af provinsen er omkring 300 mennesker omkommet. ”En hel generation er gået til”, siger Pakistans militære talsmand i erkendelse af, at skolebørn er den værst ramte gruppe.

 

Samarbejde i regionen

Den indiske forsvarsminister sagde i aftes, at Indien også vil sende hjælp til Pakistan. ”Vi hjælper hinanden med at koordinere redningsindsatsen, men kun i de hårdest ramte områder”. Den indiske premierminister har også lovet egentlig hjælp til Pakistan. De to lande har flere gange været i krig om netop Kashmir provinsen. Kina har tilbudt at finansiere en del af hjælpearbejdet.

 

Danmark sender 10 millioner kroner

I erkendelse af behovet sender Danmark 10 millioner kroner til forskellige organisationer, som allerede arbejder i det ramte område og har lagre der. Halvdelen går til Røde Kors og resten til FN's børneorganisation, Unicef, og FN's fødevareprogram, WFP. ”Vi afventer et større billede af katastrofens omfang og af hvad, der er behov for, men indtil videre har vi besluttet os for de 10 millioner kroner”, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

 





7. oktober 2005



Foto: Steen Laursen

Subsidier ødelægger miljøet

Verden bruger hvert år i omkring 5 billioner kr. på støtte til landbrug, fiskeri, energiproduktion, transport, vand og skovbrug. Det svarer nogenlunde til verdens samlede militærudgifter. Op imod 2/3 af pengene går til formål, der kan skade både økonomien og miljøet. IMV

 

Afgifter giver renere vand i EU

Det er billigere at bekæmpe vandforurening ved kilden end at bygge rensningsanlæg. Så fordi høje afgifter begrænser mængden af forurenet vand, er de den mest omkostningseffektive vej til at overholde EU's love og regler om spildevand. Det fastslår EU's Miljøagentur efter en analyse af seks lande. JP Pol




6. oktober 2005



Billedmanipulation: Worth1000.com

Orkanerne ødelagde 109 olieplatforme

Orkanen Rita ødelagde 63 platforme i Den Mexicanske Golf og Katrina ødelagde 46. Alligevel er kun en lille del af produktionen definitivt tabt, siger Bush-administrationen. Via GeoAktuelt

 

El Salvador frygter jordskred

”60 procent af landet er i fare for jordskred”, siger El Salvadors præsident Tony Saca efter den tropiske storm Stan i weekenden ramte Centralamerika. Guatemala og Honduras er også ramt af stormen, som har krævet over 160 mennesker livet og fået 270 oliearbejdere  evakueret fra fem platform i den Mexicanske golf. Pol

 

Katrina kostede 1.209 menneskeliv

Myndighederne indstiller nu eftersøgningen af ofre for orkanen Katrina. Dødstallet endte på 1.209. Pol

 

Vulkan bryder ud i El Salvador

El Salvadors største vulkan Santa Ana gik i udbrud i lørdags og dræbte to kaffebønder. 7.000 lokale er nu evakueret. Det er vulkanens første udbrud i over et århundrede. Pol

 

250.000 dræbt af naturkatastrofer i 2004

En rapport om verdens naturkatastrofer viser, at antallet af omkomne i naturkatastrofer sidste år var det højeste i 10 år. Af 250.000 omkomne tegner tsunamien i december sig alene for 220.000 liv. Pol

 

Møg regnskab for gødning

Regeringen vil tillade naboer og andre at følge med i, hvordan landmændene håndterer deres gødning. Gødningsregnskabet skal lægges på internettet og er led i arbejdet med at beskytte vandmiljøet. Pol

 

Miljøvenlig kemi giver Nobel-pris

Opsigtsvækkende metoder til en mere effektiv og miljøvenlig fremstilling af kemikalier belønnes med årets Nobel-pris i kemi. Modtagerne er Robert Grubbs, Richard Schrock og Yves Chauvin. Pol





Tsunami i Sydøstasien 2004
Jordskælv i Pakistan 2005 - presseklip
2007 november
2007 oktober
2007 september
2007 august
2007 juli
2007 juni
2007 maj
2007 april
2007 marts
2007 februar
2007 januar
2006 december
2006 november
2006 oktober
2006 september
2006 august
2006 juni
2006 maj
2006 april
2006 marts
2006 februar
2006 januar
2005 december
2005 november
2005 oktober
2005 september
2005 august
2005 juli
2005 juni
2005 maj
2005 april
2005 marts
2005 februar
2005 januar
2004 december
2004 november


Se geologi

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen




Fra medierne

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.