DDS fordi drikkevand er et levnedsmiddel
Mange af reglerne for det åbne landskab er til for at beskytte grundvandet, så det er rent, når det bliver pumpet op. Men der er ingen krav til dokumentation af, hvordan forsyningerne behandler vandet efter det har nået boringen, og derfor dukker historierne om forurenet drikkevand jævnligt op i pressen.
Af Steen Laursen, GeologiskNyt, 13/8/2009
| | |
Regelmæssige tests af drikkevandets kvalitet sikrer ikke kvaliteten. Det gør kun dokumentation. Grafik: Worth1000.com
|
I fødevareindustrien skal man dokumentere fødevaresikkerheden, men det omfatter ikke for producenterne af drikkevand. Konceptet 'Dokumenteret Drikkevandssikkerhed', eller blot DDS, er en række procedurer, som Miljøministeriet mener, vandværkerne bør arbejde efter. I bund og grund bygger denne vejledning blot på erfaring, logik og sund fornuft, og derfor er det også let at implementerer den i driften af et vandværk.
Forbrugernes tillid til drikkevandet fra hanen er vigtig for det danske samfund. For hvis tilliden svigter, så skifter forbrugerne til vand på plastic flaske, og det er dyrt i både kroner, affaldsmængder og CO2-udledning. Derfor omfatter DDS ikke blot helbredsskadelige forureninger, men også vandets lugt, smag og farve. En del af de store danske vandforsyninger arbejder da også allerede efter vejledningen, men det meste af det danske drikkevand kommer fra de mindre forsyninger.
Brønderslev Forsyning har erfaring
Brønderslev Forsyning er en af de første mindre forsyninger, som har indarbejdet DDS i den daglige drift, og det er sket i tæt samarbejde med ingeniørvirksomheden Grontmij | Carl Bro. Vejledningen anbefaler, at mindre vandværker fokuserer på oplagte risici, da en systematisk gennemgang let kvæler hele projektet for en lille forsyning. Men med en ekstern rådgiver er den systematiske gennemgang mulig, så det valgte Brønderslev Forsyning, der selv har ti medarbejdere på vandforsyningsområdet.
Derfor står lederen af forsyningen, Henrik Kirkegaard, lige nu midt i en renovering af tre vandværker for i alt 15 millioner kroner, for i hans øjne er vand en fødevare. Og efter den systematiske gennemgang af hele forsyningen er en række risikofaktorer nu beskrevet, og dem sætter han ind imod.
En vigtig mulighed
"Det er meget vigtigt for mig, at vores kunder har tillid til vores vand", forklarer Henrik Kirkegaard. "Samtidig skal det også hænge sammen for vores ejere, for det her handler jo også om kroner og ører". Brønderslev Forsyning blev et selskab 1. januar 2007.
Peter Nordahn fra Grontmij | Carl Bro har koordineret projektet på Forsyningen. "Alle de mindre forsyninger rundt omkring i landet er meget forskellige, men når blot viljen er tilstede, så er det altid muligt at implementere Dokumenteret Drikkevandssikkerhed", er hans erfaring.
Ændringer i installationer og handlinger
Et af risikoelementerne er faktisk nogle af kunderne. For hvis en landmand ved en fejl får hævet trykket i sin ende af systemet, fx med en højtrykspumpe eller en ændring af sine egne rør, så risikerer man, at vandet løber tilbage i ledningen. Og nu kan det være blandet med hvad som helst fra et landbrug. I dag er Brønderslev Forsyning ved at udstyre denne type kunder med en ventil, som forhindrer den slags uheld.
På selve Forsyningen må medarbejderne nu ikke længere gå ind til drikkevandet uden sikkerhedsdragt og -sko samt hårnet. Hvis de har sår på hænderne, skal de endda bære handsker. Alt værktøj skal desuden holdes sterilt og det skal ligge på en metalbakke, når man arbejder med det. Det er omhyggeligt beskrevet og det bliver overholdt, hvilket er kernen i DDS.
Styr på bakterierne
Af hensyn til sporing af eventuelle forureninger bliver vandets indhold af bakteriekim desuden undersøgt en gang om måneden med metoden BactiQuant. Så ved Forsyningen nemlig, hvor mange bakterier der normalt er i forskellige dele af dens tre vandværker og 250 kilometer hovedledninger.
På den baggrund er det muligt at finde kilden til en eventuel forurening. For BactiQuant giver resultater på under en time, og da Henrik altid ved, hvor mange bakterier der normalt er i de forskellige ledninger, så er det muligt for ham at spore forureningen, selv efter den er blevet voldsomt fortyndet med rent vand.
Overraskende forhold
I dag skal drikkevandet ved landets forsyninger testes med jævne mellemrum, men forsyningerne behøver ikke at dokumentere, at vandet også er rent resten af tiden. Det er her, DDS er afgørende, for mange af de forhold, som er almindelige på mange af de mindre vandværker, er ikke optimale: Gammelt udstyr, skimmelsvamp på væggene og snavsede støvler tæt på drikkevandet. Det er nødvendigt at beskrive proceduren, når en ledning skal repareres. Ellers risikerer man også, at den ikke bliver skyllet igennem for snavs og jord, før den bliver taget i brug.
Vejledningen til implementering af DDS på de danske vandværker beskriver en række andre problemer. Den har da også til formål at hjælpe forsyningerne til at opdage problemerne, risikovurdere dem og beslutte, hvordan de skal håndteres.
Links
DDS på større forsyninger
DDS på mindre forsyninger
Vejledning til DDS
Kort om DDS
Formålet med DDS er at dokumentere, hvordan produktionen af drikkevand foregår. Hvis dokumentationen bliver efterlevet, er der nemlig god grund til at stole på drikkevandets kvalitet hele tiden og ikke kun når kvaliteten bliver målt. DDS omfatter:
 | Ledelse – ledelsen skal deltage i og bakke fuldstændigt op om arbejdet med DDS.
| | Økonomistyring – drikkevandssikkerheden skal prioriteres i forhold til driften.
| | Personale – medarbejderne skal føle medejerskab af alle initiativer for at respektere dem.
| | Uddannelse – afgørende hvis personalets respekt for DDS også kan udmønte sig i handlinger.
| | Aftaler – det er vigtigt at være enig med leverandører og kunder om, hvad der er aftalt.
| | Vedligeholdelse og nyanlæg – anlægget skal beholde sin kapacitet og produktionsevne.
| | Styring – uden overblik bliver indsatsen let til spildt ulejlighed. |
Typiske forureningskilder
De forureningskilder, der typisk fokuseres på i vandforsyningen, er:
| Punkt- og fladekilder i oplandet, f.eks. organiske mikroforureninger, chlo-rid og nitrat
| | Vandbårne kilder f.eks. overfladevand og spildevand
| | Luftbårne kilder f.eks. bakteriesporer og aerosoler
| | Insekter og dyr
| | Mennesker, f.eks. ved rengørings- og reparationsarbejder
| | Leverandører af udstyr og materialer |
| 
