Forside
Geovidenskab A
Artikler
Fra medierne
Søg på sitet
Debat
Rettelser
Abonner
Annoncer
Om GeologiskNyt
Kontakt
Links
Copyright

Søg på dette site



Vælg "Headers" eller "Pagecontent"




Web-artikler



Artikler fra GeologiskNyts web




Blækhuset



Kommentarer og debat




Rettelser



Rettelser til artikler









Geologisknyt nr. 1 år 2004


Artikler:



Nitratreduktion - jordens naturlige evne til at nedbryde nitrat

Ved Kerteminde er Fyns Amt ved at udarbejde en indsatsplan for grundvandet. Derfor var det relevant at se på, hvor godt sedimenterne over og i grundvandsmagasinet kunne fjerne nedsivende nitrat, og hvor mange år sedimentet forventes at kunne beskytte grundvandsmagasinet. Artiklen er en pdf-fil på 272kb

 

Af geolog ph.d. Lone Mossin, geolog Henrik Olesen og geolog Charlotte Greve fra Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Afd. for Grundvandsressourcer samt geolog Gunnar Larsen Fyns Amt, Miljø og Arealafdelingen, Grundvandskontoret.

 


Nedslagskratere - kosmiske gæsters fatale besøg

Indtil for nylig har meteoritnedslag været anset som spændende, men måske ikke særligt vigtige fænomener i spektret af geologiske processer, som påvirker vores jordklode. Vores forståelse af nedslagsbegivenheder har dog i de seneste årtier ændret sig radikalt i takt med den øgede viden fra kunstige satellitter ved udforskningen af solsystemet og vores egen planet. Artiklen er en pdf-fil på 560kb

Af geolog Klaus Petersen.

 


Fra geologi til gulvbelægning - eksempel på en alternativ

For mig er der ingen tvivl om, at geologi og især vulkaner, som jeg har beskæftiget mig meget med, er noget af det mest fascinerende. Mange geologer har sikkert samme indstilling til deres fag, men jeg håber med denne artikel at kunne anspore arbejdsløse ligesindede til at tænke alternativt, hvis det ikke lykkes at få et geologijob. Artiklen er en pdf-fil på 74kb

Af geolog Susanne Plesner, GeologiskNyt.

 


Islands usynlige træer - forhekset lokalitet

Plantefossiler fra Island har været omgivet af trolddom, hekseri og magiske kræfter i århundreder siden sagatiden. Er der noget, der tyder på, at de stadigvæk er på spil? Artiklen er en pdf-fil på 240kb

 

Af geolog Walter Friedrich, GeologiskInstitut, Aarhus Universitet & geolog Leifur A. Símonarson, Science Institut Islands Universitet.

 


Dragemyter og dinosaurer - bagsiden af geologi

Dragen har eksisteret som fantasivæsen i flere tusinde år, og et tusindtal af sære historier fra hele verden beretter om dragernes udseende, egenskaber og (u)gerninger. Artiklen er en pdf-fil på 40kb

Af geolog Morten L. Hjuler, GeologiskNyt.

 




Anmeldelser:



Lauge Koch-sagen - en strid om Grønlands udforskning

I en ny bog om grønlandsforskningen i 1930-erne, fortæller Christopher Jacob Ries historien om, hvordan det geologiske samfund i Danmark blev lammet af stridigheder, som endda endte i Højesteret. Bogen giver et enestående indblik i den tidlige udforskning af Grønlands geologi, samt i hvordan en faglig strid kan opstå og eskalere. Denne glimrende bog er primært baseret på historiske kilder og er yderst underholdende, lærerig og tankevækkende for os geologer i dag. Anmeldelsen er en pdf-fil på 82kb

Af Søren M. Kristiansen, GeologiskNyt.

 


Dinosaurerne i nyt lys - grundigt og flot værk

Zoologen Per Christiansen er internationalt anerkendt for sin dinosaurforskning og har med “Dinosaurerne i nyt lys” begået en letlæst og meget informativ bog. Anmeldelsen er en pdf-fil på 40kb

Af geolog Morten L. Hjuler, GeologiskNyt.

 




Debat:



Naturhistoriske samlinger online - synliggørelse af geologien

I efteråret 2003 gik en række danske geologiske museer sammen for én gang for alle at få de danske geologiske samlinger registreret elektronisk – til glæde for både fagfolk og lægmand. Men der er problemer med at skaffe penge til initiativet. Indlæget er en pdf-fil på 244kb

 

Af Thomas Varming og Anders Tychsen, Geologisk Museum,

Københavns Universitet.

 


Magtbrynde i dansk geologi - en mærkværdig historie

I sidste nummer af GeologiskNyt kunne man læse Michael Houmark- Nielsens kritiske genanmeldelse af “Danmarks Geologiske Seværdigheder”. I dette indlæg svarer den ene af de to forfattere, Troels V. Østergaard, på selve “genanmeldelsen”, mens en række andre spørgsmål besvares i den efterfølgende artikel af bogens anden forfatter, Ib Marcussen. Indlæget er en pdf-fil på 29kb

Af Troels V. Østergaard.

 


Ved is eller ved vand - debat om istidslandskabet

I dette indlæg om “Danmarks Geologiske Seværdigheder” stiller ph.d.- studerende Nicolaj K. Larsen en række spørgsmål til de debatterede teorier om bl.a. glacialgeologi og klima, som besvares af én af bogens to forfattere, Ib Marcussen. Indlæget er en pdf-fil på 411kb

 

Af mag.scient. Ib Marcussen (“besvarer”) – har tidligere arbejdet på Danmarks Geologiske Undersøgelser, og ph.d.- studerende ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet Nicolaj K. Larsen (“spørgsmålsstiller”)




Tilbage til artikler
på geologisknyt.dk
Dinosaurjagt på Grønland
GeologiskNyt 5/2006
GeologiskNyt 4/2006
GeologiskNyt 3/2006
GeologiskNyt 2/2006
Geologisknyt 1/2006
GeologiskNyt 6/2005
GeologiskNyt 5/2005
GeologiskNyt 4/2005
GeologiskNyt 3/2005
GeologiskNyt 2/2005
GeologiskNyt 1/2005
GeologiskNyt 6/2004
GeologiskNyt 5/2004
GeologiskNyt 4/2004
GeologiskNyt 3/2004
GeologiskNyt 2/2004
GeologiskNyt 1/2004
GeologiskNyt 5/2003
GeologiskNyt 4/2003
GeologiskNyt 3/2003
GeologiskNyt 2/2003
GeologiskNyt 1/2003
GeologiskNyt 6/2002
GeologiskNyt 5/2002
GeologiskNyt 4/2002
GeologiskNyt 3/2002
GeologiskNyt 2/2002
GeologiskNyt 1/2002
GeologiskNyt 6/2001
GeologiskNyt 1/2001
GeologiskNyt 6/2000
GeologiskNyt 5/2000
GeologiskNyt 6/1997
GeologiskNyt 5/1997
GeologiskNyt 4/1997
GeologiskNyt 3/1997


Se geologi

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen




Fra medierne

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.