Forside
Geovidenskab A
Artikler
Fra medierne
Søg på sitet
Debat
Rettelser
Abonner
Annoncer
Om GeologiskNyt
Kontakt
Links
Copyright

Søg på dette site



Vælg "Headers" eller "Pagecontent"




Web-artikler



Artikler fra GeologiskNyts web




Blækhuset



Kommentarer og debat




Rettelser



Rettelser til artikler









Geologisknyt nr. 1 år 2005


Artikler:



En geologs beretning - vækket af tsunamien

Nanna på 14 og Mads på 17 blev overrasket af tsunamien i deres hotelværelse på Sri Lanka. Her er en beretning om deres oplevelse og nogle af de overvejelser, det har givet anledning til. Artiklen er en pdf-fil på 1 mb

Efter interview med geolog Christian Knudsen, GEUS Christian Knudsen og hans to børn

 


Hvordan opstår en tsunami? - 4 årsager til katastrofale bølger

Temaet i dette nummer er tsunamien i Det Indiske Ocean 2. juledag 2004. I de følgende artikler beskrives årsager til og følgevirkninger af katastrofen. Først skal vi dog lige kigge kort på de fire hovedårsager til tsunamiers opståen. Artiklen er en pdf-fil på 86 kb

Af geolog Ulla V. Hjuler, GeologiskNyt

 


Jordskælvet ved Sumatra - seismologisk set

Jorden svinger stadig efter det store jordskælv vest for det nordlige Sumatra d. 26. december 2004. Jordskælvet, som netop er blevet opjusteret til 9,3 på Richterskalaen, er det største siden jordskælvet ud for Chiles kyst i 1960, som målte 9,5.

Af Tine B. Larsen og Peter Voss, GEUS

 


Sumatra-jordskælvet - de geofysiske konsekvenser

Sumatra-jordskælvet udløste en næsten ubegribelig menneskelig katastrofe i landene omkring Det Indiske Ocean med tæt på 300.000 omkomne. Langt de fleste blev ofre for den tsunami, som jordskælvet satte i gang. Jordskælvet er også opsigtsvækkende rent videnskabeligt på grund af sin voldsomhed og de naturvidenskabelige fænomener der fulgte med; den enorme brudzone, de store forskydninger, tsunamien og de kraftige rystelser, som satte hele jordkloden i svingninger. Artiklen er en pdf-fil på 1 mb

Af Tine B. Larsen og Søren Gregersen, GEUS

 


Tsunamibølgens voldsomme kraft - fysiske karakteristika

I Japan er tsunamier en velkendt naturkraft. Ifølge statistikken forekommer ca. 17 % af verdens tsunamihændelser i Japan. Navnet Tsunami er da også japansk og betyder “havnebølge” (udtales soo-n'a-mee). Fejlagtigt bliver tsunamibølger også kaldt for tidevandsbølger. Men tsunamibølger er ikke at sammenligne med tidevandsbølger, som er drevet af tyngdekraften mellem jorden og månen. Artiklen er en pdf-fil på 391 kb

Af civilingeniør Bettina M. Christiansen, DMI

 


GPS-analyse af jordskælvet - flyttede Sumatra sig 36 meter?

Anden juledag 2004 blev Sydøstasien rystet af et kraftigt jordskælv, der målte Mw = 9,3 på Richterskalaen. Jordskælvet er det næstkraftigste registreret siden 1900. Jordskælvet fandt sted ca. 100 km vest for det nordlige Sumatra, hvor den relativt tynde Indo-Australske lithosfæreplade bevæger sig ind under den noget tykkere Burmesiske plade. Artiklen er en pdf-fil på 1,4 mb

 

Af Ólafur Gudmundsson, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet og Shfaqat Abbas Khan, Danmarks Rumcenter

 


Flodbølgen i Asien - kysternes økosystemer

Jordskælvet i det Indiske Ocean 2. juledag kostede flere end en kvart million mennesker livet. Men endnu flere har måske mistet deres eksistensgrundlag. Det danske rådgivningsfirma Nordeco har vurderet katastrofens betydning for de lokale menneskers levebrød og for økosystemerne i kystområderne. Ødelæggelserne blev sandsynligvis værre af, at de naturlige bølgebrydere som mangroveskove mange steder var fjernet. Artiklen er en pdf-fil på 628 kb

Af cand. scient. Finn Danielsen, naturressource- rådgiver og direktør i det danske firma Nordeco

 


Jorden under forandring - kontinenter på vandring

Jordens yderste 100 km er dækket af kontinental- og oceanbundsplader, der bevæger sig i forhold til hinanden. Pladerne kan bevæge sig væk fra hinanden, passere forbi hinanden eller støde sammen. Ved Sumatra var konsekvensen af to pladers langvarige “sammenstød” og stress-opbygning et meget voldsomt jordskælv efterfulgt af flere store efterskælv, der opstod i subduktionszonen ved Sunda-graven i Det Indiske Ocean. Artiklen er en pdf-fil på 2,1 mb

Af geolog Ulla V. Hjuler, GeologiskNyt

 


Kortlægning på Syd- og Vestfyn - i regional skala

Mineralråstofferne sand, grus og sten vil også i de kommende årtier være en væsentlig komponent i materialer til byggeri og anlæg. Årligt indvindes alene på land omkring 30 mio. m3, og der vil derfor fortsat være behov for kortlægning af nye forekomster. Denne artikel beskriver fremgangsmåde og problemstillinger ved kortlægning og udpegning af nye graveområder med udgangspunkt i en større regional kortlægning omfattende seks delområder på Syd- og Vestfyn. Artiklen er en pdf-fil på 1,1 mb

Af geologerne Gunnar Larsen, Fyns Amt, Ole Silkjær og Claus Ditlefsen, Hedeselskabet, Miljø og Energi A/S

 


Kosmisk håndbold - bagsiden af geologi

Solen vil lyse i hen ved 4 milliarder år endnu, men før den tid er omme, har Solen udryddet alt liv på Jorden. Den slags stjerner vokser nemlig i lysstyrke og størrelse hele deres liv. Men Jorden har et par chancer for at bevare sin dyrebare last af liv. Artiklen er en pdf-fil på 109 kb

Af geolog Steen Laursen, GeologiskNyt

 




Anmeldelser:



Grundvandsovervågning 1998-2003 - Rapport fra GEUS 2004

Rapporten bygger på resultater og konklusioner om grundvandets tilstand og udvikling baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning, GRUMO, samt resultaterne af vandværkernes boringskontrol. Anmeldelsen er en pdf-fil på 78 kb

Af geolog Per S Sundberg

 




Debat:



Drivhuseffekt og klimaændringer

De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for alvor været i fokus. Man diskuterer om de klimaændringer, der konstateres, og de mange ekstreme vejrbegivenheder, vi oplever, skyldes den øgede drivhuseffekt, eller om de blot er naturlige variationer. Man diskuterer også størrelsen af fremtidige klimaændringer, Solaktivitetens betydning for klimaet og begrænsninger i udslip af kuldioxid og andre såkaldte drivhusgasser, herunder virkningen af Kyotoprotokollen under FN’s klimakonvention. Indlæget er en pdf-fil på 564 kb

Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI

 




Tilbage til artikler
på geologisknyt.dk
Dinosaurjagt på Grønland
GeologiskNyt 5/2006
GeologiskNyt 4/2006
GeologiskNyt 3/2006
GeologiskNyt 2/2006
Geologisknyt 1/2006
GeologiskNyt 6/2005
GeologiskNyt 5/2005
GeologiskNyt 4/2005
GeologiskNyt 3/2005
GeologiskNyt 2/2005
GeologiskNyt 1/2005
GeologiskNyt 6/2004
GeologiskNyt 5/2004
GeologiskNyt 4/2004
GeologiskNyt 3/2004
GeologiskNyt 2/2004
GeologiskNyt 1/2004
GeologiskNyt 5/2003
GeologiskNyt 4/2003
GeologiskNyt 3/2003
GeologiskNyt 2/2003
GeologiskNyt 1/2003
GeologiskNyt 6/2002
GeologiskNyt 5/2002
GeologiskNyt 4/2002
GeologiskNyt 3/2002
GeologiskNyt 2/2002
GeologiskNyt 1/2002
GeologiskNyt 6/2001
GeologiskNyt 1/2001
GeologiskNyt 6/2000
GeologiskNyt 5/2000
GeologiskNyt 6/1997
GeologiskNyt 5/1997
GeologiskNyt 4/1997
GeologiskNyt 3/1997


Se geologi

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen




Fra medierne

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.