Forside
Geovidenskab A
Artikler
Fra medierne
Søg på sitet
Debat
Rettelser
Abonner
Annoncer
Om GeologiskNyt
Kontakt
Links
Copyright

Søg på dette site



Vælg "Headers" eller "Pagecontent"




Web-artikler



Artikler fra GeologiskNyts web




Blækhuset



Kommentarer og debat




Rettelser



Rettelser til artikler






Jordskælv i Pakistan 2005



Et jordskælv på 7,6 på Richterskalaen har ramt Pakistan. Billedmanipulation: Worth1000.com

 

Pakistans del af Kashmir blev lørdag ramt af et større jordskælv, som trygtes at have dræbt op imod 40.000 mennesker.

 

Af Steen Laursen 10/10/2005

 

Mellem Indien og Asiens plade

Lørdagens jordskælv i Pakistan var 7,6 på Richterskalaen. Dets epicenter lå cirka 100 kilometer nordøst for Islamabad i 10 kilometers dybde, under de skovklædte bjerge i den pakistanske del af Kashmir. Det er meget tæt på grænsen til den Indiske del af Kashmir. Centret for jordskælvet ligger netop i den zone, hvor den indiske og den asiatiske kontinentale plade støder sammen og blandt andet danner Himalaya bjergene. Jordskælv er derfor almindelige her.

 

Store tab

På grund af placeringen og den ringe dybe blev Indien og Afghanistan også berørt af det Pakistanske jordskælv, som kunne mærkes i både New Delhi og Kabul. Op imod 40.000 mennesker frygtes dræbt i Pakistan og omkring 4 millioner mennesker har brug for nødhjælp. ¾ del af ofrene er fra Pakistans del Kashmir-provinsen. I den indiske del af provinsen er omkring 300 mennesker omkommet. ”En hel generation er gået til”, siger Pakistans militære talsmand i erkendelse af, at skolebørn er den værst ramte gruppe.

 

Samarbejde i regionen

Den indiske forsvarsminister sagde i aftes, at Indien også vil sende hjælp til Pakistan. ”Vi hjælper hinanden med at koordinere redningsindsatsen, men kun i de hårdest ramte områder”. Den indiske premierminister har også lovet egentlig hjælp til Pakistan. De to lande har flere gange været i krig om netop Kashmir provinsen. Kina har tilbudt at finansiere en del af hjælpearbejdet.

 

Danmark sender 10 millioner kroner

I erkendelse af behovet sender Danmark 10 millioner kroner til forskellige organisationer, som allerede arbejder i det ramte område og har lagre der. Halvdelen går til Røde Kors og resten til FN's børneorganisation, Unicef, og FN's fødevareprogram, WFP. ”Vi afventer et større billede af katastrofens omfang og af hvad, der er behov for, men indtil videre har vi besluttet os for de 10 millioner kroner”, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

 


16. marts 2006



Korruption mod ofre
Billedmanipulation: Worth1000.com

Korruption stopper tsunami hjælp

Tsunami bølgen 26. december 2004 dræbte 216.000 mennesker i Sydøstasien. I medfølelse indsamlede verdens folk og nationer mere end 80 mia. kroner til ofrene, men mange af pengene forsvinder i korruption under vejs til ofrene. Hjælpeorganisation Oxfam har nu taget konsekevensen og stoppet sin hjælp til det hårdestramte område, Aceh. Pol

 

 

 

 

 

 




20. december 2005



Billedmanipulation: Worth1000.com

En musisk million til Pakistan

Søndagens støttekoncert, der samlede ind til det jordskælvsramte Pakistan, blev en succes. Dagen derpå viser tallene, at der blev samlet over en mio. kr. ind i forbindelse med arrangementet. JP Pol

 

 

 

 

 

 




19. december 2005

Et kogesæt er kommet til jordskælvszone

Politiken har fulgt et kogesæts vej ud til en familie i Pakistans jordskælvszone. Sættet er købt for læsernes penge, og det kommer et nygift par til gode. Pol

 

500.000 kr. til Pakistan

Den københavnske støttekoncert søndag gav 500.000 kr. til ofrene for jordskælvet i Pakistan. JP




14. december 2005

Overlever 64 døgn under murbrokker

En kvinde har overlevet mere end to måneders indespærring under murbrokker siden det voldsomme jordskælv i Pakistan den 8. oktober. Det dræbte 73.000 mennesker. Efter 64 døgn på vand og rådne grønsager vejer kvinden 25 kg. JP




13. december 2005

Jordskælv i Afghanistan

Et jordskælv med styrke 6,7 på Richterskalen ramte Afghanistan mandag aften. Det ramte område ligger tæt på Kashmir, hvor et kraftigt jordskælv ramte den 8. oktober og dræbte tusinder. Pol




12. december 2005

De store donorer svigter Pakistan

Den britiske hjælpeorganisation Oxfam frygter ny menneskeskabt katastrofe, fordi lovede penge til ofrene i Pakistan udebliver. ”Folk graver grave, før jorden fryser helt til. For de ved, at vinteren vil kræve mange menneskeliv”, fortæller Oxfam. Pol




2. december 2005

Jordskælvsofre bor i sommertelte

De telte, som jordskælvsofrene i Pakistan har fået, er ikke beregnet til vinterbrug. De er for tynde til at holde på varmen, advarer nødhjælpsorganisationer nu, hvor vinteren truer millioner af hjemløse. Pol




1. december 2005

Sygdomme i jordskælvsramte Pakistan

Vinterkulden gør flere syge i det jordskælvsramte områder i Pakistan. Men situationen er under kontrol, vurderer nødhjælpsarbejdere. ”Cirka tre gange flere end normalt på denne årstid er kommet til hospitaler for at få hjælp”, siger Bashir Rahman. Han er chef for hospitalet i Muzaffarabad, der blev hårdt ramt af jordskælvet. Skælvet kostede op mod 75.000 mennesker livet i Pakistan og Indien. Pol




30. november 2005

Kulde gør mange syge i jordskælvsramte Pakistan

Antallet af syge, der søger lægehjælp i de jordskælvsramte områder i Pakistan er steget til det tredobbelte, siden hårdt vintervejr satte ind. Det rapporterer embedsmænd onsdag. Pol JP




16. november 2005

10.000 telte til Pakistan

Tre sportskæder har indsamlet telte, soveposer og tæpper. I løbet af de kommende dage bliver det hele sendt med fly til jordskælvsofrene i Pakistan. JP

 

Røde Kors mangler penge til Pakistan

Dansk Røde Kors forstår ikke, at regeringen vil kanalisere alle ekstra penge til jordskælvsofrene i Pakistan gennem FN i stedet for gennem Røde Kors. "Vi risikerer at skulle stoppe noget af det arbejde, vi allerede har i gang, og som kører godt", siger Anders Ladekarl, som er international chef i Dansk Røde Kors. Pol




14. november 2005

Ny grænseåbning i Kashmir

I et nyt forsøg på at forstærke hjælpeindsatsen efter jordskælvet enedes Pakistan og Indien lørdag om at åbne en tredje grænseovergang i Kashmir. Pol. 800.000 pakistanske børn skal vaccineres mod alvorlige sygdomme. Pol




11. november 2005



Billedmanipulation af Worth1000.com

Regn bremser hjælpearbejde i Pakistan

Regn i de jordskælvsramte områder i Pakistan har skabt store problemer for redningsarbejdet de seneste dage. FN advarede samtidig om, at det kan blive yderst vanskeligt at stoppe udbrud af diarré i flere teltlejre. JP Pol

 

30 mio. ekstra til Pakistan

Danmark øger nu sit bidrag til jordskælvskatastrofen i Pakistan med 30 mio. kr. Dermed kommer Danmarks samlede bidrag op på 115 mio. kr. ”Der er et helt akut behov for at bringe tæpper og telte ud til folk, som risikerer at dø om kort tid”, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). JP Pol




9. november 2005

Forsigtig optimisme i Pakistan

Det officielle dødstal i forbindelse med sidste måneds kraftige jordskælv i Pakistan holder sig nu omkring 73.000, oplyser landets regering tirsdag. FN tror nu, at det er muligt at hjælpe alle ofre for jordskælvet før vinteren sætter ind. Forskellige sygdomme viser sig nu i lejre ofrene. En måned efter det ødelæggende jordskælv i Pakistan, står hjælpeorganisationerne ansigt til ansigt med en akut likviditetskrise. JP JP JP Pol




2. november 2005



Foto: Steen Laursen

Mere hjælp efter tsunamien end efter jordskælvet

På 4 uger udløste tsunamien i Sydøstasien et 12 gange så stort privat bidrag til hjælp som Pakistans jordskælv. Den danske stat gav 420 mio. kr. til tsunamiens ofre, men kun 85 mio. kr. til jordskælvets. Pol

 

Stadig flere ofre for jordskælvet i Pakistan

Det officielle antal dræbte efter jordskælvet i Pakistan steg onsdag til 73,276, oplyser de pakistanske myndigheder. Pol JP




1. november 2005

Pakistans jordskælv i dansk politik

Flere københavnske lokalpolitikere ønsker at sende en mio. kr. til jordskælvsofrene i Pakistan. Samtidig kritiserer Læger uden Grænser den danske regering for ikke at sende Beredskabsstyrelsens mobile felthospital til Pakistan for at hjælpe jordskælvsofrene. JP Pol. Dagbladene Politiken og Jyllands-Posten har journalister i området, hvor Indien og Pakistan nu netop har åbnet grænsen i Kashmir. JP Pol




28. oktober 2005

Indien hjælper jordskælvsramte Pakistan

Indiens regering har tilbudt hjælp for 25 mio. dollar til ofrene for jordskælvet i Pakistan, siger en talsmand for Indiens udenrigsministerium JP. Danmark sender ikke flere penge Pol.




27. oktober 2005

Private telte til Pakistan

Organisationen Hjaelp Pakistan har lanceret en landsindsamling af nye og brugte telte, tæpper og soveposer til de jordskælvsramte i Pakistan. JP. FN beder endnu engang om flere penge til nødhjælpsarbejdet. JP. 42 pakistanske læger i Danmark har meldt sig til at tage til Pakistan og hjælpe der. JP




26. oktober 2005

FN beder om penge til Pakistan

FN's generalsekretær, Kofi Annan, bad tirsdag indtrængende om mere hjælp til de pakistanske ofre for jordskælvet tidligere på måneden. Ønsket er nu 3,4 mia. kr. Verdensbanken sender omkring 2,9 mia. kr. afsted til genopbygning af infrastrukturen i de ramte områder. Pol JP JP JP. Det officielle dødstal er nu på 54.000. JP

 

Nordisk samarbejde om naturkatastrofer

Ingen nordiske borgere skal lades i stikken, næste gang en naturkatastrofe rammer. Derfor har de fem nordiske lande besluttet at samarbejde via ambassader og konsulater. På Nordisk Råds møde har man bl.a. besluttet at oprette fælles nordisk kriseledelse og pressecenter samt fælles øvelser og planer for evakueringer. JP




25. oktober 2005



Foto: Steen Laursen

Jordskælv afslører militærlejre

Pakistans præsident, Pervez Musharraf, har flere gange forsikret, at han har lukket islamiske militsernes træningslejre på pakistansk territorium. Men flere pakistanske landsbyer har fået hjælp af netop disse militser efter jordskælvet. Militserne kæmper i Pakistans nabolande. Pol

 

EU giver ekstra efter jordskælv

EU-Kommissionen vil give yderligere knap 600 mio. kr. til hjælpearbejdet og genopbygningen efter jordskælvskatastrofen i Pakistan for 16 dage siden. Mindst 53.000 omkom ved jordskælvet og omkring 3 mio. er hjemsløse. Trods henstillinger sender Danmark ikke nogle af sine gamle S-61 helikoptere til assistance i Pakistan, da de teknisk ikke er i stand til at løfte opgaven. Pol Pol




20. oktober 2005

Pakistans vinter vil dræbe jordskælvsofre

Jordskælvet i Pakistan kan koste mange flere menneskeliv, advarer FN´s generalsekretær Kofi Annan. Tre millioner overlevende risikerer at skulle overvintre i Himalaya-bjergene uden tag over hovedet. Pol




19. oktober 2005

Efterskælv i Pakistan

Et efterskælv, målt til 5,8, rystede tidligt onsdag Pakistans hovedstad, Islamabad, 11 dage efter det kraftige jordskælv. Ifølge FN har verden ikke telte nok til de mange ofte for jordskælvet i området og den helt basale nødhjælp mangler stadig mange steder. Pol JP JP Pol

 

Pakistan censurerer satellit billeder

På grund af de politiske spændinger i Kashmir har Pakistans myndigheder censureret satellitfotos af området, skriver tidsskriftet Nature. Nødhjælps- organisaktionerne er afhængige af korrekte billeder for at kunne vurdere landsbyer og veje i området. Samtidig har Pakistan åbnet grænsen til Indien for hjælp efter jordskælvet. Pol Pol




18. oktober 2005



Foto: hundelivet.dk

Nødhjælpsarbejdet er i gang

Ni dage efter jordskælvet i Kashmir er dødstallet kommet op på 53.000. Vejret er klaret op, så redningshelikoptere atter er i luften, efter dårligt vejr har fået en til at styrte ned og har holdt andre på jorden. Vinteren sætter nu snart ind i bjergene, der fortsat er afskåret af jordskred og ødelagte veje. Der er ikke tilstrækkeligt med telte at dele ud. JP Pol JP Pol

 

Især kvinder og børn ramt af jordskælv

Navnlig kvinder og børn blev ramt af Pakistans jordskælv pga. lokale traditioner. En tre måneder gammel baby og en ti år gammel pige er blevet redet frem af sammenstyrtningerne en uge efter det store skælv. Pol Pol




14. oktober 2005

Opererer under åben

Medens lægerne opererer under åben himmel, er et nyt uvejr på vej mod det jordskælvsramte område i Asien. Pol Pol

 

 

bin Laden omkom måske i jordskælv

Sandsynligvis søgte Osama Bin Laden tilflugt i det uvejsomme område omkring Waziristan på grænsen mellem Pakistan og Afghanistan efter slaget ved Tora Bora i januar 2002, skriver avisen India Daily News. Her ramte lørdagens jordskælvet særlig hårdt og bin Laden er måske omkommet ved lejligheden. JP

 

 




13. oktober 2005

Flere jordskælv i Pakistan

Siden lørdagens store skælv, der blev målt til 7,6 på Richterskalaen, har der været omkring 400 efterskælv i det nordlige Pakistan. Tidligt torsdag ramte et skælv med en styrke på 5,6 den nordlige del af landet. JP Pol.

 

Hjælpen er langsomt på vej

En massiv hjælpeindsats er på vej til det jordskælvsramte Kashmir. Men endnu er kun lidt kommet frem i landet, hvor op imod 5 mio. mennesker nu er hjemløse. 100 timer efter det store skælv fandt russiske soldater en femårig, uskadt pige under en trappe.  Pol Pol




12. oktober 2005



Foto: Steen Laursen

Endnu intet samlet overblik

Der er endnu ikke overblik over situationen i det jordskælvsramte område i Asien. ”Der er dale, hvor ingen er kommet frem til endnu, og hvor vi kun kan frygte det værste”, siger Jørgen Kristensen fa Dansk Røde Kors. JP Pol. Store områder er ødelagt i Pakistan, Afghanistan og Indien siger FN, som også melder om op imod 1000 ødelagte hospitaler. Pakistan beder om hurtig hjælp med felthospitaler, antibiotika, medicin og operationsudstyr. JP

 

International opmærksomhed

FN udsendte tirsdag en appel om 1,7 mia. kr. til hjælp til ofrene for jordskælvet. Der er også brug for flere helikoptere, da mange veje er ødelagt. Desuden er området ramt af dårligt vejr med  regn og hagl. JP JP Pol. Japan forbereder udsending af 200 soldater til Pakistan, hvor to kvinder i går blev reddet ud af ruinerne efter 80 timers indespærring. JP JP. Det jordskælvsramte område er også det område, hvor pakistanske og amerikanske soldater leder efter Osama bin Laden. Pol




11. oktober 2005

Hjælpen og vinteren er på vej

Hjælpeorganisationerne er på vej med telte, tæpper og medicin til jordskælvsofrene i Pakistan. Efter nogen tøven har landet sagt ja tak til også at modtager hjælp fra arvefjenden Indien. Myndighederne frygter nu, at op imod 90.000 mennesker har mistet livet ved jordskælvet. Om få uger truer vinteren med tocifrede kuldegrader, og allerede nu er der nattefrost i bjergområderne.  Pol Pol Pol Pol Pol Pol Pol





Tilbage til artikler
på geologisknyt.dk
Dinosaurjagt på Grønland
GeologiskNyt 5/2006
GeologiskNyt 4/2006
GeologiskNyt 3/2006
GeologiskNyt 2/2006
Geologisknyt 1/2006
GeologiskNyt 6/2005
GeologiskNyt 5/2005
GeologiskNyt 4/2005
GeologiskNyt 3/2005
GeologiskNyt 2/2005
GeologiskNyt 1/2005
GeologiskNyt 6/2004
GeologiskNyt 5/2004
GeologiskNyt 4/2004
GeologiskNyt 3/2004
GeologiskNyt 2/2004
GeologiskNyt 1/2004
GeologiskNyt 5/2003
GeologiskNyt 4/2003
GeologiskNyt 3/2003
GeologiskNyt 2/2003
GeologiskNyt 1/2003
GeologiskNyt 6/2002
GeologiskNyt 5/2002
GeologiskNyt 4/2002
GeologiskNyt 3/2002
GeologiskNyt 2/2002
GeologiskNyt 1/2002
GeologiskNyt 6/2001
GeologiskNyt 1/2001
GeologiskNyt 6/2000
GeologiskNyt 5/2000
GeologiskNyt 6/1997
GeologiskNyt 5/1997
GeologiskNyt 4/1997
GeologiskNyt 3/1997


Se geologi

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen




Fra medierne

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.