Forside
Geovidenskab A
Artikler
Fra medierne
Søg på sitet
Debat
Rettelser
Abonner
Annoncer
Om GeologiskNyt
Kontakt
Links
Copyright

Søg på dette site



Vælg "Headers" eller "Pagecontent"




Web-artikler



Artikler fra GeologiskNyts web




Blækhuset



Kommentarer og debat




Rettelser



Rettelser til artikler






Global opvarmning eller atomvåben

 

- atomkraft er et alternativ til den globale opvarmning

 




Professor Rodney Ewing over morgenkaffen i København. Foto Steen Laursen

”Vi skal gå fra 400 atomkraftværker i verden som i dag til omkring 3500, for at det har nogen effekt på udledningen af CO2 og den globale opvarmning”, forklarer Rodney Ewing over en tidlig morgenkaffe på hotel Esplanaden i København. I affaldet fra disse atomkraftværker bliver der ”noget i retning af 700 tons plutonium eller nok til omkring 100.000 atomvåben om året”.

 

Han mener, at vi i hvert fald skal overveje atomkraft som et alternativ til olie og kul med tilhørende global opvarmning. Valget kan især få konsekvenser for spredningen af atomvåben på Jorden, forudser han. Atomaffaldet i sig selv er han derimod ikke bekymret ved. Professor Rodney Ewing er geolog fra University of Michigan i USA, og han er ekspert i, hvad naturen gør med deponeret atomaffald.

 

A-kraft som alternativ

”Uanset hvad løsningen på den nuværende CO2 udledning og globale opvarmning bliver, så skal den komme meget snart og af alle mulighederne, er atomkraft allerede klar”, forklarer han, som baggrund for at han trækker atomkraft frem som løsningen.

 

”Det kræver en udvidelse af den nuværende atomkraft på 10 gange, før det vil have en virkelig effekt på den globale opvarmning. Det mindste problem ved atomkraft er deponering af atomaffaldet”, forklare Rodney. ”Jeg mener, det er svært og kræver omhyggeligt arbejde, men vi kan håndtere det”.

 

Spredning af atomvåben

”Det, der bekymrer mig mest, er spredningen af atomvåben, og det kræver en del tanker” pointerer han og peger på, at affaldet fra alverdens atomkraftværker vil indeholde noget i retning af 700 tons plutonium eller nok til 100.000 atomvåben om året .”Det betyder ikke, at plutoniumet er separeret og klar til atomvåben, men materialet er lavet og til rådighed”.

 

Nogle lande kan ikke beskytte deres atomkraftværker godt nok mod tyveri eller terrorisme, og i andre lande vil regeringen bruge de civile atomkraftværker til selv at lave atombomber. Derfor er det nødvendigt med international overvågning af atomkraftværkerne. Rodney er helt på det rene med problemerne.

 

To rå alternativer

”Så vi har alternativerne: CO2 og Global opvarmning fra kul- og olieafbrænding eller plutonium fra atomkraft. Nu er spørgsmålet, hvad vi bedst kan håndtere. Mængden af plutonium er ret lille, så det er muligt at deponere plutoniumet. Desuden har plutonium den fordel, at mængden af det halveres på 24.000 år. Men plutonium kan altså laves til våben”.

 

”Det er også muligt at deponere CO2 under jorden, men det er enorme mængder hvert år, og det er ikke sikkert, at det ikke kommer op igen”. Som geolog regner Ewing tusinder af år frem og ikke kun til næste valg. Hvis man fanger CO2’en fra verdens kraftværker og pumper den ned i undergrunden, kan man gemme den der i mange år. Men der er ingen garanti for, at den bliver der nede.

 

Det internationale system

Med det nuværende internationale politiske system bliver det svært at begrænse spredningen af atomvåben, hvis der kommer til at være 3500 atomkraftværker i verden, erkender Rodney Ewing. ”Men vores politiske struktur er heller ikke egnet til at tage sig af CO2-problemerne. Den CO2, vi udleder til atmosfæren i den rige verden, rammer jo også folk i fjerne lande. Folk som ikke får noget ud af den. Med atomkraft er du selv udsat for det. Det er et af problemerne med CO2-udledning, det er meget svært at gøre omkostningerne op og få de ramtes tab godtgjort”. Ewing konstaterer denne salomoniske retfærdighed ved atomkraft uden begejstring.

 

”Alt det her skal præsenteres for publikum, for diskussionen skal ikke være ensidig” slutter Ewing, efter at have ærgret sig over sine kolleger. Han synes alverdens videnskabsfolk og ingeniører kun fokuserer på løsningen af deres egen opgave uden øje for konsekvenserne af de løsninger, de vælger. Det er altså ikke af ond vilje, at de kun præsenterer deres egne synspunkter, mener professor Ewing, men de ser ikke andre end dem.


 

Af Steen Laursen, GeologiskNyt


 

Af Steen Laursen, GeologiskNyt, 10/5/2005



Link:

pdf-fil af artikel fra GeologiskNyt





Tilbage til artikler
på geologisknyt.dk
Dinosaurjagt på Grønland
GeologiskNyt 5/2006
GeologiskNyt 4/2006
GeologiskNyt 3/2006
GeologiskNyt 2/2006
Geologisknyt 1/2006
GeologiskNyt 6/2005
GeologiskNyt 5/2005
GeologiskNyt 4/2005
GeologiskNyt 3/2005
GeologiskNyt 2/2005
GeologiskNyt 1/2005
GeologiskNyt 6/2004
GeologiskNyt 5/2004
GeologiskNyt 4/2004
GeologiskNyt 3/2004
GeologiskNyt 2/2004
GeologiskNyt 1/2004
GeologiskNyt 5/2003
GeologiskNyt 4/2003
GeologiskNyt 3/2003
GeologiskNyt 2/2003
GeologiskNyt 1/2003
GeologiskNyt 6/2002
GeologiskNyt 5/2002
GeologiskNyt 4/2002
GeologiskNyt 3/2002
GeologiskNyt 2/2002
GeologiskNyt 1/2002
GeologiskNyt 6/2001
GeologiskNyt 1/2001
GeologiskNyt 6/2000
GeologiskNyt 5/2000
GeologiskNyt 6/1997
GeologiskNyt 5/1997
GeologiskNyt 4/1997
GeologiskNyt 3/1997


Se geologi

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen




Fra medierne

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.