Tsunami i det Indiske Ocean 2004
Bølgen, som vendte op og ned på kysterne omkring det Indiske Ocean og dens konsekvenser er blevet grundigt beskrevet i medierne. Derfor samler vi op på nogle af emnerne om tsunamien i denne web-artikel. Desuden linker vi til sites, som beskriver de enkelte emner. Der er en del modstridende oplysninger ved kilderne, så vi har prøvet at sortere.
| | 
|
ICGs simulering af tsunamien 2,5 timer efter jordskælvet i det Indiske Ocean. ICG er International Centre for Geohazards
|
Jordskælvet
Kilden til tsunamien var et jordskælv 26. december kl. 7:59 lokal tid. Det havde en styrke på 9 på Richterskalaen og dets epicenter lå ud for det nordlige Sumatras vestkyst. Her bliver den indiske lithosfære-plade presset ned under den lille burmesiske plade, som bære Sumatra. Den indiske plade presses til stadighed mod nordøst i dette område, svarende til 6 cm om året.
Men pladen bevæger sig reelt i ryk og ofte med lang tid imellem hvert ryk. Denne gang rykkede pladen på en gang langs en ca. 1000 km lang front. Sine steder i undergrunden bevægede den sig op til 20 m, selv om havbunden kun flyttede sig med omkring 10 m vandret og et par meter lodret, hvor det var værst. Energien i et styrke 9-jordskælv svarer til ca. 30.000 atombomber som den over Hiroshima. GeologiskNyt arbejder på en artikel til bladet om dette jordskælv.
En tsunami
Denne type bølger kan bl.a. opstå ved jordskælv. I det Indiske Ocean blev havbunden på den indiske plade sænket ved jordskælvet, og havbunden på den burmesiske plade blev tilsvarende hævet. Herved blev noget af havvand i området skubbet op og andet trukket ned. Derfor bredte tsunamien sig ud med en bølge forrest i nogle retninger, men med en bølgedal først i andre.
Bølgen startede med at være omkring en meter høj meget langt ude på det åbne hav, hvor den bevægede sig med omkring 800 km i timen. Efterhånden som den kom ind på lavt vand ved kysterne, mistede den fart, men derved blev vandet skubbet sammen til en stadig smallere, men højere bølge. Derfor var det en mange meter høj bølge, der ramte de lokale kyster med 30-40 km i timen.
England og Lissabon blev ramt af en tsunami i hhv. 1607 og 1755. Den første var forårsaget af et skred i havbunden under havet, medens den anden opstod ved et jordskælv. Norge er desuden blevet ramt af tsunamier tre gang inden for det sidste århundrede, men de var alle udløst af bjergskred.
Bølgen kommer
I mediernes beretninger var de første til at opleve tsunamien folk på havet. Dykkere ud for Phi-Phi øerne beskrev bølgen som kraftig og de følte et sug under vandet. Det var mørkt at mudder og sand, som bølgen havde hvirvlet op fra bunden.
Bølgens ankomst til kysten er grundigt beskrevet. I nogle områder forsvandt vandet først fra kysten, så havbunden lå fri. Det var den bølgedal, der kom foran bølgen i nogle områder. Nogle beretninger nævner, at vandet sydede under sin tilbagetrækning. Efter nogle minutter kom så bølgen, som knækkede, før den nåede land. Mange af beretningerne fortæller, at vandet forsvandt og kom igen flere gange i løbet af 3-6 timer. Det skyldes at bølgen reelt bestod af flere mindre bølger.
Politiske konsekvenser
Det er sjældent, at geologien sætter en så solid politisk dagsorden, som jordskælvet og tsunamien har gjort. Udenrigsministerierne i de fleste europæiske lande er under beskydning for deres indsats for deres egne borgere. Desuden indgår verdens store industrilande i en kappestrid om at vise velvilje og sende penge til de ramte lande.
Så stor er velviljen, at en række nødhjælpsorganisationer frygter, at pengene til de ramte lande bliver taget fra de generelle udviklingsmidler. Så bliver det reelt fattige lande, der kommer til at betale. Et forslag om, at de ramte lande ikke skal betale dele af deres gæld tilbage til Verdensbanken, vil få netop den effekt. For pengene, de asiatiske lande betaler tilbage, skal siden lånes ud til fattigere lande.
Samtidig mener både Verdensbanken og Mellemfolkeligt samvirke dog, at det enorme medieopbud ved denne katastrofe vil gøre verden mindre for folk og dermed øge deres offervilje generelt, når mennesker er i nød.
Af Steen Laursen, GeologiskNyt 10/1/2005
Links
Jordskælvet og bølgens dannelse grafisk, der en monitor med knapper
Bølgens udbredele, simulering Vælg fanebladet "Simulation"
Spørgsmål og svar om jordskælvet og tsunamien
Verden bliver mindre og offerviljen større
Uenighed om gældseftergivelse til ramte lande
Artikler om Tsunamien fra GeologiskNyt
En geologs beretning - vækket af tsunamien
Nanna på 14 og Mads på 17 blev overrasket af tsunamien i deres hotelværelse på Sri Lanka. Her er en beretning om deres oplevelse og nogle af de overvejelser, det har givet anledning til. Artiklen er en pdf-fil på 1 mb
Efter interview med geolog Christian Knudsen, GEUS Christian Knudsen og hans to børn
Hvordan opstår en tsunami? - 4 årsager til katastrofale bølger
Temaet i dette nummer er tsunamien i Det Indiske Ocean 2. juledag 2004. I de følgende artikler beskrives årsager til og følgevirkninger af katastrofen. Først skal vi dog lige kigge kort på de fire hovedårsager til tsunamiers opståen. Artiklen er en pdf-fil på 86 kb
Af geolog Ulla V. Hjuler, GeologiskNyt
Jordskælvet ved Sumatra - seismologisk set
Jorden svinger stadig efter det store jordskælv vest for det nordlige Sumatra d. 26. december 2004. Jordskælvet, som netop er blevet opjusteret til 9,3 på Richterskalaen, er det største siden jordskælvet ud for Chiles kyst i 1960, som målte 9,5.
Af Tine B. Larsen og Peter Voss, GEUS
Sumatra-jordskælvet - de geofysiske konsekvenser
Sumatra-jordskælvet udløste en næsten ubegribelig menneskelig katastrofe i landene omkring Det Indiske Ocean med tæt på 300.000 omkomne. Langt de fleste blev ofre for den tsunami, som jordskælvet satte i gang. Jordskælvet er også opsigtsvækkende rent videnskabeligt på grund af sin voldsomhed og de naturvidenskabelige fænomener der fulgte med; den enorme brudzone, de store forskydninger, tsunamien og de kraftige rystelser, som satte hele jordkloden i svingninger. Artiklen er en pdf-fil på 1 mb
Af Tine B. Larsen og Søren Gregersen, GEUS
Tsunamibølgens voldsomme kraft - fysiske karakteristika
I Japan er tsunamier en velkendt naturkraft. Ifølge statistikken forekommer ca. 17 % af verdens tsunamihændelser i Japan. Navnet Tsunami er da også japansk og betyder “havnebølge” (udtales soo-n'a-mee). Fejlagtigt bliver tsunamibølger også kaldt for tidevandsbølger. Men tsunamibølger er ikke at sammenligne med tidevandsbølger, som er drevet af tyngdekraften mellem jorden og månen. Artiklen er en pdf-fil på 391 kb
Af civilingeniør Bettina M. Christiansen, DMI
GPS-analyse af jordskælvet - flyttede Sumatra sig 36 meter?
Anden juledag 2004 blev Sydøstasien rystet af et kraftigt jordskælv, der målte Mw = 9,3 på Richterskalaen. Jordskælvet er det næstkraftigste registreret siden 1900. Jordskælvet fandt sted ca. 100 km vest for det nordlige Sumatra, hvor den relativt tynde Indo-Australske lithosfæreplade bevæger sig ind under den noget tykkere Burmesiske plade. Artiklen er en pdf-fil på 1,4 mb
Af Ólafur Gudmundsson, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet og Shfaqat Abbas Khan, Danmarks Rumcenter
Flodbølgen i Asien - kysternes økosystemer
Jordskælvet i det Indiske Ocean 2. juledag kostede flere end en kvart million mennesker livet. Men endnu flere har måske mistet deres eksistensgrundlag. Det danske rådgivningsfirma Nordeco har vurderet katastrofens betydning for de lokale menneskers levebrød og for økosystemerne i kystområderne. Ødelæggelserne blev sandsynligvis værre af, at de naturlige bølgebrydere som mangroveskove mange steder var fjernet. Artiklen er en pdf-fil på 628 kb
Af cand. scient. Finn Danielsen, naturressource- rådgiver og direktør i det danske firma Nordeco
Jorden under forandring - kontinenter på vandring
Jordens yderste 100 km er dækket af kontinental- og oceanbundsplader, der bevæger sig i forhold til hinanden. Pladerne kan bevæge sig væk fra hinanden, passere forbi hinanden eller støde sammen. Ved Sumatra var konsekvensen af to pladers langvarige “sammenstød” og stress-opbygning et meget voldsomt jordskælv efterfulgt af flere store efterskælv, der opstod i subduktionszonen ved Sunda-graven i Det Indiske Ocean. Artiklen er en pdf-fil på 2,1 mb
Af geolog Ulla V. Hjuler, GeologiskNyt
| 
