EU vil reducere udledningen af drivhusgas med 15-30 % i 2020 og med 60-80 % i 2050. Reduktionerne er i forhold til udledningen af drivhusgasser i 1990. Målene er i overensstemmelse med EU’s målsætning om at holde den globale middeltemperatur under 2 grader celsius i forhold til præ-industrielt niveau.

	Taget af Geologisk Institut i Budapest. Foto: Ernst Laursen

”Det er et eksempel på, at EU viser lederskab”, siger miljøminister Connie Hedegaard. Skeptikere af aftalen fremhæver derimod, at den ikke direkte forpligter nogen lande. Desuden mener de, det bliver svært at få USA med til så store reduktioner, når det land i forvejen ikke støtter Kyoto aftalernes reduktion på 8 % inden 2012.

Stærke viljer

De 25 EU-lande har stået stejlt over for hinanden. På den ene side har Danmark sammen med blandt andre Luxembourg, Storbritannien, Frankrig og Tyskland krævet ambitiøse mål og konkrete procenter. På den anden side har lande som Spanien, Italien, Finland og Polen strittet imod langsigtede mål, blandt andet fordi de kan skræmme lande som USA, Kina og Brasilien væk fra en global aftale.

Tal tæller også

Uanset om tallene binder eller ej mener Tarjei Haaland fra Greenpeace, at tallene i sig selv har en værdi. ”Det er et frø, der kan blive til noget. Det er enormt vigtigt, at vi nu har en udmelding, der sætter tal på målene. Ellers er det bare snak” siger han. Den europæiske miljøkommissær, Stavros Dimas, er enig i tallenes værdi. ”Målene i Kyotoaftalen har i sig selv vist sig at være effektive til at reducere udslippet”.

Nu er det op til EU’s stats- og regeringschefer at blåstemple aftalen ved deres forårstopmødet den 22-23. marts. Men Den danske miljøminister er overbevist om, at det er en formsag.

Få USA med

USA’s præsident George W. Bush har indtil nu afvist at deltage i Kyotoprotokollen, som forpligter til en reduktion på bare 8 % i udledningen af drivhusgasser. Men måske er der nye vinde i USA’s klimadebat. Torsdag afviste det amerikanske Senats miljøudvalg nemlig præsidentens plan for bekæmpelse af luftforurening, fordi den ikke omtaler klimaproblemet. ”At kalde dette en plan for ren luft er som at kalde Frankensteins monster Tom Cruise”, sagde en kvindelig, demokratiske senator, som blev støttet af flere af præsidentens partifæller.

af Steen Laursen, geologiskNyt, 11/3/2005

Pol, JP, Bør, Gre

af Steen Laursen, geologiskNyt

	Tilbage til artikler på geologisknyt.dk Dinosaurjagt på Grønland GeologiskNyt 5/2006 GeologiskNyt 4/2006 GeologiskNyt 3/2006 GeologiskNyt 2/2006 Geologisknyt 1/2006 GeologiskNyt 6/2005 GeologiskNyt 5/2005 GeologiskNyt 4/2005 GeologiskNyt 3/2005 GeologiskNyt 2/2005 GeologiskNyt 1/2005 GeologiskNyt 6/2004 GeologiskNyt 5/2004 GeologiskNyt 4/2004 GeologiskNyt 3/2004 GeologiskNyt 2/2004 GeologiskNyt 1/2004 GeologiskNyt 5/2003 GeologiskNyt 4/2003 GeologiskNyt 3/2003 GeologiskNyt 2/2003 GeologiskNyt 1/2003 GeologiskNyt 6/2002 GeologiskNyt 5/2002 GeologiskNyt 4/2002 GeologiskNyt 3/2002 GeologiskNyt 2/2002 GeologiskNyt 1/2002 GeologiskNyt 6/2001 GeologiskNyt 1/2001 GeologiskNyt 6/2000 GeologiskNyt 5/2000 GeologiskNyt 6/1997 GeologiskNyt 5/1997 GeologiskNyt 4/1997 GeologiskNyt 3/1997

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.