Forside
Geovidenskab A
Artikler
Fra medierne
Søg på sitet
Debat
Rettelser
Abonner
Annoncer
Om GeologiskNyt
Kontakt
Links
Copyright

Søg på dette site



Vælg "Headers" eller "Pagecontent"




Web-artikler



Artikler fra GeologiskNyts web




Blækhuset



Kommentarer og debat




Rettelser



Rettelser til artikler






Arsen i drikkevandet


 

I dag har 16 % af de danske vandværkers boringer problemer med arsen i vandet, for når værkerne sender vandet ud til forbrugerne, må der ikke være mere end 5 g arsen i hver 1000 tons vand. Problemet kendes over hele landet, men det er størst i Østjylland, på Fyn og Lolland og på Syd- og Vestsjælland.

 




Kortet er fra: GEUS, 2004: Grundvandsovervågning2004. Red. Lisbeth Flindt Jørgensen. www.grundvandsovervaagning.dk

Naturlig arsen

Det meste arsen i vores drikkevand kommer fra naturen selv, men bestemte geologiske lag indeholder mere arsen end andre. Der er mest arsen i de geologiske lag, som er dannet i de have, som dækkede Danmark indtil for tre til fire millioner år siden. Desværre ligger disse lag tit tæt på de lag, der indeholder meget rent grundvand. Højere oppe er vandet til gengæld ofte forurenet med nitrat og pesticider.

 

Desuden er der generelt mere arsen i grundvand uden ilt i, og dette vand findes også de dybere liggende dele af grundvandet, pointere de tre forskere. Problemet er, at arsenet i jorden ligger i en type jernforbindelser, der bliver nedbrudt, når ilten forsvinder fra vandet. Derved bliver arsenet frigivet til grundvandet.

 

Rensning af grundvand

En del af det naturlige arsen bliver automatisk fjernet når grundvandet bliver renset for jern i vandværkerne. Men effekten af den rensning afhænger af typen af grundvand, så den er altså ikke altid lige effektiv.

 

Langtidsvirkning

Den nye grænseværdi for det giftige arsen i dansk drikkevand er generelt 10 g i hvert 1.000 tons vand, altså dobbelt så høj som for drikkevand fra vandværkerne. Men den mængde giver en større kræftrisiko end vi normalt acceptere for stoffer i drikkevandet.

 

Arsenet i det danske drikkevand kan give kræft på lang sigt. Man mener at mellem 6 og 30 mennesker ud af hver 10.000 kan få kræft ved livet igennem at drikke vand med de nye tilladte grænseværdier. Det svare til 3.000 gange flere end den målsætning, man opererer med for andre stoffer. De naturlige mængder af arsen i drikkevandet kan derimod ikke give akut forgiftning.

 

Uorganisk er farligst

Drikkevand er ikke den eneste kilde til arsen for os drikkende og spisende danskere. Til gengæld er arsenet i vandet i uorganiske forbindelser, og dermed er det væsentligt mere giftigt end det organisk bundne arsen i vores mad.


Af Steen Laursen, GeologiskNyt

 

Web artiklen er skrevet efter en artikel i GeologiskNyt af geolog Søren M. Kristiansen, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum; lektor Per Nørnberg, Geologisk Institut, Aarhus Universitet og kemiingeniør Loren Ramsay Watertech a/s Læs original artiklen





Tilbage til artikler
på geologisknyt.dk
Dinosaurjagt på Grønland
GeologiskNyt 5/2006
GeologiskNyt 4/2006
GeologiskNyt 3/2006
GeologiskNyt 2/2006
Geologisknyt 1/2006
GeologiskNyt 6/2005
GeologiskNyt 5/2005
GeologiskNyt 4/2005
GeologiskNyt 3/2005
GeologiskNyt 2/2005
GeologiskNyt 1/2005
GeologiskNyt 6/2004
GeologiskNyt 5/2004
GeologiskNyt 4/2004
GeologiskNyt 3/2004
GeologiskNyt 2/2004
GeologiskNyt 1/2004
GeologiskNyt 5/2003
GeologiskNyt 4/2003
GeologiskNyt 3/2003
GeologiskNyt 2/2003
GeologiskNyt 1/2003
GeologiskNyt 6/2002
GeologiskNyt 5/2002
GeologiskNyt 4/2002
GeologiskNyt 3/2002
GeologiskNyt 2/2002
GeologiskNyt 1/2002
GeologiskNyt 6/2001
GeologiskNyt 1/2001
GeologiskNyt 6/2000
GeologiskNyt 5/2000
GeologiskNyt 6/1997
GeologiskNyt 5/1997
GeologiskNyt 4/1997
GeologiskNyt 3/1997


Se geologi

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen




Fra medierne

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.