Forside
Geovidenskab A
Artikler
Fra medierne
Søg på sitet
Debat
Rettelser
Abonner
Annoncer
Om GeologiskNyt
Kontakt
Links
Copyright

Søg på dette site



Vælg "Headers" eller "Pagecontent"




Web-artikler



Artikler fra GeologiskNyts web




Blækhuset



Kommentarer og debat




Rettelser



Rettelser til artikler






Polerne vender

 

Jordens magnetiske poler er måske ved at skifte. Det er i hvert fald ifølge Peter Stauning en mulig forklaring på Ørstedsatellittens målinger. De viser, at de magnetiske poler flytter sig med stigende hastighed. For et århundrede siden ved vi, at de bevægede sig med et par kilometer om året. Men de accelererede fra 1950 og frem, og i dag er polvandringen oppe på omkring 60 kilometer om året. Samtidig bliver Jordens magnetfelt svagere.



Ørstedsatellitten måler Jordens magnetfelt meget nøjagtigt oppe fra rummet. Ud fra disse målinger og andre oplysninger om magnetfeltet, kan man beregne feltets styrke helt ned til en dybde på 2.900 kilometer nede i Jorden. Her starter Jordens flydende kerne af jern og nikkel, og det er nede i den, magnetfeltet bliver dannet. Gigantiske strømhvirvler i den smeltede metalmasse danner hver deres bidrag til feltet, og de fleste hvirvler vender, så deres bidrag til feltet er parallelt med Jordens akse. Derfor ligger de magnetiske poler på Jordens overflade normalt i nærheden af de geografiske poler.

 

Ustabilt system

Men hvirvlerne er ikke mere stabile, end at de hele tiden ændrer sig. Dermed ændrer Jordens magnetfelt sig også. Beregninger baseret på de oplysninger vi har om magnetfeltet viser, at dets styrke senest toppede for 11.000 år siden, omkring slutningen af sidste istid. Siden er det blevet svagere og i dag er det kun 2/3 af styrken dengang.

 

Fra geologiske undersøgelser af magnetismen i gamle størknede lavastrømme og andre aflejringer ved vi, at når polerne skifter, så sker det i løbet af 1000 til 8000 år. I den periode bliver feltet gradvist svagere, til det når 10-25% af den normale styrke. Så skifter polerne og feltet tager atter til i styrke.

 

Slemt, men det går

Konsekvenserne for Jorden og mennesket ved en ændring af polerne ligger ikke så meget i at magnetfeltet bliver svagt. Men magnetfeltet holder det konstante bombardement med partikler fra Solen på afstand. Ellers ville det gradvist slide atmosfæren af Jorden. Et svagt magnetfelt har altså konsekvenser, men ikke værre, end at livet på Jorden har overlevet dem talrige gange med nogle hundrede tusind års mellemrum. Siden pattedyrene overtog jorden fra dinosaurerne har Jordens poler byttet plads med gennemsnitligt 250.000 års mellemrum. Sidst Jorden magnetiske poler skiftede var for 780.000 år siden.

 

læs artiklen i bladet

 


Af Steen Laursen, Geologisknyt, 21/12/2004



Af Steen Laursen, Geologisknyt




Tilbage til artikler
på geologisknyt.dk
Dinosaurjagt på Grønland
GeologiskNyt 5/2006
GeologiskNyt 4/2006
GeologiskNyt 3/2006
GeologiskNyt 2/2006
Geologisknyt 1/2006
GeologiskNyt 6/2005
GeologiskNyt 5/2005
GeologiskNyt 4/2005
GeologiskNyt 3/2005
GeologiskNyt 2/2005
GeologiskNyt 1/2005
GeologiskNyt 6/2004
GeologiskNyt 5/2004
GeologiskNyt 4/2004
GeologiskNyt 3/2004
GeologiskNyt 2/2004
GeologiskNyt 1/2004
GeologiskNyt 5/2003
GeologiskNyt 4/2003
GeologiskNyt 3/2003
GeologiskNyt 2/2003
GeologiskNyt 1/2003
GeologiskNyt 6/2002
GeologiskNyt 5/2002
GeologiskNyt 4/2002
GeologiskNyt 3/2002
GeologiskNyt 2/2002
GeologiskNyt 1/2002
GeologiskNyt 6/2001
GeologiskNyt 1/2001
GeologiskNyt 6/2000
GeologiskNyt 5/2000
GeologiskNyt 6/1997
GeologiskNyt 5/1997
GeologiskNyt 4/1997
GeologiskNyt 3/1997


Se geologi

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen




Fra medierne

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.