 |
|
| | 
| | 
| | 
| | 
| | 
| | 
| | 
| | 
| | 
|
1. “Hvor der er små fisk, er der store fisk” siger ordsproget. Om det også gælder de grønlandske diamanter, vil fremtiden vise. På billedet ses diamanter fra Sarfatoq-området. Målepindene er 0,5 mm. (Fotos: © Saskatchewan Research Council)
2. Kimberlitrør, hvorfra diamanterne udvindes. (Grafi k: UVH modifi ceret efter Henriksen, N., 2005: Grønlands geologiske udvikling, Fra fortid til nutid, udgivet af GEUS)
3. Udsigt mod syd. (Foto: James Tuer, © Hudson Resources Inc)
4. Kortet viser, hvor diamanterne er fundet lige syd for Kangerlussuaq også kendt som Søndre Strømfjord. Nærheden til fjorden er en stor fordel, hvis der på et tidspunkt skal fragtes materiel ind til området og skibes malm ud fra området. (Grafi k: UVH).
5. Borekerne af kimberlit. (Foto: Karina Sand, © Hudson Resources Inc.)
6. Klinopyroksen i kimberlit. (Foto: Karina Sand, © Hudson Resources Inc.)
7. Granat er ét af indikatormineralerne for diamant. (Foto: Mark Hutchison, © Hudson Resources Inc)
8. Boreaktivitet på den tilfrosne Garnet Lake. Skyggen på billedet antyder beliggenheden af en to til fi re meter bred kimberlitgang. (Foto: © Hudson Resources Inc)
9. Udsigt over området. (Foto: James Tuer, © Hudson Resources Inc)
|
Diamantfund i Grønland
- lovende udsigter
Af geolog Henrik J. Granat, Skov- og Naturstyrelsen
I Vestgrønland er der nu fundet
diamanter i mængder og af en størrelse,
der giver håb om rentabel
minedrift inden for de næste år.
Canadiske diamantjægere er begejstrede.
Grønlandske politikere er
ikke blege for at kæde de ædle sten
og selvstændighed sammen.
Diamant er et enestående mineral. Det har
en spektakulær geologisk historie, der begyndte
for to til tre milliarder år siden 120
km under jordens overflade.
Grønlands største diamant
Grønlands hidtil største diamant var blandt
de 226 diamanter, canadiske minefolk fandt
under deres undersøgelser den forgangne
sommer. Diamanten måler helt præcist
2,60 x 2,30 x 2,26 mm, så den kan lige akkurat
smutte gennem hullet på en 1-krone.
Det lyder umiddelbart ikke af meget, men
fordi de 226 diamanter var koncentreret i
én prøve på kun godt 150 kg, er det et lovende
fund. Præsidenten for det canadiske
firma Hudson Resources Inc. James Tuer
er meget begejstret for fundene. “Vi tror, at
dette nye område markant forhøjer sandsynligheden
for at fi nde en økonomisk rentabel
diamantforekomst”. Desuden er de fundne
diamanter af god form og farve. Der er pink
diamanter iblandt, og pink diamanter er altid
interessante for smykkeindustrien.
Fundene er gjort i Sarfartoq-området
på Grønlands vestkyst sydøst for Søndre
Strømfjord, hvor Hudson Resources Inc. har
licens til eftersøgning i 733 km2 (omtrent
som Falster og Møn tilsammen). Prøven
med den store diamant er boret op ved Garnet
Lake (Granat Sø). Søen har utvivlsomt
fået det navn, fordi højtryksmineralet granat
kan fi ndes langs søens bredder. Granat er
et blandt fl ere såkaldte indikatormineraler
for diamant, og netop søer i kombination
med indikatormineraler er nogle af de spor,
diamantjægerne bruger for at fi nde diamantforekomster.
At granat og andre indikatormineraler
kan lede til diamanterne, hænger
sammen med, at de har en fælles geologisk
historie.
Elevatorbjergarten
Diamanter er to til tre milliarder år gamle.
Diamanter er ligesom deres indikatormineraler
skabt under stort tryk og høj temperatur
tæt over den sejtfl ydende del af jordens
indre, kappen. I ca. 120 km’s dybde fi ndes
såkaldte diamantvinduer, som er betegnelsen
for netop den kombination af tryk og
temperatur, der skaber grobund for diamant.
Fra mere end 200 km’s dybde trængte
magma frem mod jordens overfl ade. Under
opstigningen rev den fl ydende stenmasse
stumper af den omgivende bjergart med
sig. Passerede magmaet felter med diamant,
kom diamanterne med i elevatoren på vej
mod overfl aden. Da magmaet størknede,
stod en blød og porøs vulkansk bjergart tilbage
omsluttet af ældre bjergarter.
Bjergarten kaldes kimberlit. Kimberlit
findes oftest som to km lange lodrette
gulerodsformede rør eller som skiveformede
gange i massiver af hårdere og ældre
bjergarter. De gulerodsformede rør er 100
til 500 meter i diameter (se fi gur nederst til
højre på næste side), og de skiveformede
gange er sjældent bredere end 5 meter. Fordi
kimberlitten er blød, har vejrsmuldring
og indlandsis gnavet dybere dér end i den
omkringliggende bjergart. Der dannes lavninger,
hvori der samles vand, som bliver
til søer. De rigeste diamantminer i Canada
findes i kimberlitrør under cirkulære søer.
Det var efterretninger om kimberlit og
cirkulære søer, der lokkede de første diamantjægere
til Grønland. I Grønland er der
indtil videre ikke fundet kimberlitrør som i
Canada. Det ser ud til, at kimberlitforekomster
i Grønland kun fi ndes som skiveformede
gange, selvom der er mange cirkulære
småsøer. Det betyder, at en eventuel minedrift
bliver mere besværlig, da rørene er
nemmere at bryde end gangene.
Selvstændighed i undergrunden
Det er ikke kun diamantfundene, der giver
anledning til optimisme. På et nyligt afholdt
møde i Fællesrådet for mineralske råstoffer
i Grønland, kom det frem, at der i 2005
også er foregået livlig efterforskning efter
molybdæn, rubiner og guld samt olie og gas.
Rådet har til opgave at afgive indstilling til
Landsstyre og Regering om tilladelser til
undersøgelser og udvinding.
Grønlandske politikere er ikke blege
for at kæde selvstændighed sammen med
åbning af nye miner. Landsstyremedlem
Jørgen Wæver Johansen udtalte i 2004 til
Weekendavisen, at oliefund og nye miner er
blandt de faktorer, der bestemmer, hvornår
Grønland bliver selvstændigt, og at Grønland
bliver selvstændigt, når grønlænderne
ikke længere har brug for bloktilskuddet.
Det danske bloktilskud til Grønland er mere
end tre milliarder kr. årligt.
Måske er det ikke urealistisk for de
selvstændighedssøgende grønlændere at sætte
deres lid til undergrunden. Grønland første
guldmine blev åbnet i 2004. I december
2005 blev der udskibet knap 100.000 tons
malm med mineralet olivin til stålindustrien.
Dertil komme drømmen om diamanter, olie
og gas. I en enkelt diamantmine i Canada
udvindes der diamanter for halv milliard kr.
pr. år på et sted med en geologi, der ligner
den vestgrønlandske. Omvendt kræver
etablering af en diamantmine store investeringer.
Anlægs omkostningerne kan løbe op i
2 milliarder kr.
Kimberlitrør med 0,00002 % diamant
er normalt tilstrækkeligt til at åbne en diamantmine.
Kommer minen, går det store
knuse- og sigtearbejde i gang. Der skal i
gennemsnit knuses 100.000 tons diamantførende
kimberlit for at frembringe én sleben
diamant på 1 carat. En usleben diamant af
smykkekvalitet på 5 carat (1 gram) er mere
end 50.000 kr. værd.
Næste skridt
De canadiske diamantjægere kommer tilbage
dette forår for at foretage fl ere undersøgelser.
Planerne på kort sigt er at danne
sig et mere nøjagtigt billede af kimberlitgangen
ved Garnet Lake. Størrelse og form
kortlægges gennem seismiske undersøgelser
og boringer.
Desuden skal en 100 tons prøve analyseres
for at kunne fastslå diamanternes antal,
størrelse og kvalitet. Hudson Resources
Inc. forventer, at omkostningerne til undersøgelser
i 2006 vil være i omegnen af 11,5
millioner kr.
Figuren nedenfor til højre viser, hvorfor
kimberlitrør kaldes “den udslukte vulkans
rødder”. Kimberlitrør er de størknede fødegange
til vulkaner. De grønlandske kimberlitter
er dannet i to omgange: For ca. 600 og
for ca. 170 mio. år siden. Vulkankeglen og
det omgivende landskab er siden eroderet væk.
Der kendes et sted mellem 5.000 og
6.000 kimberlitrør og nærtbeslægtede lamproitrør
i verden.
Kimberlitrør forekommer ofte i klynger,
der tilsammen udgør et kimberlitfelt. Der er
typisk 40-50 rør inden for et felt fordelt over
et 100 x 100 km område.
Kimberlitfelterne fi ndes oftest i forbindelse
med jordens ældste bjerg arter. Det er
de arkæiske bjergarter, der er ældre end 2,6
milliarder år.
Følg den videre udvikling på:
Greenland mineral exploration newsletter: www.geus.dk/minex/minex-uk.htm
Hudson Resources hjemmeside, januar
2006: www.hudsonresources.ca
Råstofdirektoratet i Grønland: www.nanoq.gl/Groenlands_Landsstyre/Raastofdirektoratet.aspx
| |
