Kortet viser området omkring Disko Bugten samt de herskende havstrømme omkring Grønland.

Da Erik den Røde gik i land på Grønlands kyst kort før år 1000, var klimaet under forandring til det bedre - set med en bondes øjne. I de forgangne århundreder havde Europa og Nordatlanten generelt oplevet en varm, landbrugsvenlig periode, men et nyt studie af dinoflagellater i sedimenterne ud for Grønlands vestkyst viser noget andet. Her var havet koldt og tilfrosset en væsentlig del af året.

Omkring Eriks komme svandt isen imidlertid, og det var vigtigt for nordboernes kolonisering. De var nemlig bønder, og derfor søgte de god landbrugsjord med et passende klima og
god forbindelse til hjemlandet.

Studie af middelalderens dinoflagellater
Det er Sofia Ribeiro fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, som har undersøgt isforhold ud for nordboernes Vestbygden. Hun har bestemt arter og antal af de encellede dyr dinoflagelater i havbunden i Diskobugt området på Grønlands vestkyst. Dyrene er nemlig følsomme over for havtemperaturen, så når den ændrer sig, er det andre arter af dinoflagelater, der trives i havet. Isdækket udgør især en vigtig faktor for, hvilke arter der dominerer. Resultaterne er publiceret i seneste nummer af Boreas.

Dinoflagellater fra sedimentprøverne fra Disko Bugten. Den grå barre er 20 my.

Vestgrønland i modfase med Nordatlanten
Resultatet af undersøgelsen adskiller vestgrønland fra resten af Grønland og det Nordatlantiske område. Andre undersøgelser viser nemlig, at der steg temperaturen generelt fra år 750 og frem efter. Men i Disko Bugten blev havisen stadig mere dominerende frem til omkring år 1000. Derefter steg temperaturen også her.

Bønder bliver jægere
Men fra omkring år 1250 bredte havisen sig atter ved vestkysten. Det faldt sammen med at nordboerne ændrede levevis, for de slog sig ned som bønder, men i takt med at havisen gjorde sit indtog, skaffede de stadig mere af deres føde ved jagt af især sæler. Det er i tråd med, hvad studier ved nordboernes Østbygden længere imod syd har dokumenteret. Omkring år 1350 forsvandt nordboerne fra Vesterbygden på Grønlands vestkyst og det faldt sammen med, at Disko Bugt området atter var domineret at havisen.

Havstrømmene bestemmer
At dømme havisen definitivt for at have fordrevet nordboerne tør Sofia Ribeiro dog ikke: ”Hvad vore data viser, er en vigtig stigning i havis og et skift imod koldere og mere hårde og ustabile forhold omkring det tidspunkt, hvor den vestlige bosættelse kollapsede”. Hun er ikke i tvivl om at havisen undergravede nordboernes livsgrundlag, men hvad der satte prikken over i'et, tør hun ikke sige.

Kilder:

Interview med Sofia Ribeiro

Boreas online

I dette nummer kan du læse artiklerne neden for og en række andre artikler, som snart bliver tilgængelige på denne hjemmeside.

Jordens tilblivelse har altid givet ophav til mange betragtninger. Også om geologiske fænomener, bl.a. undrede man sig over oprindelsen af store sten og blokke spredt rundt i lande i fx Nord- og Centraleuropa. Louis Agassiz forskede ivrigt i sagen og fremlagde istidshypotesen.

De fl este kender begreberne naturpark og nationalpark, men ikke “geopark”. Så hvad er en geopark, og hvordan defi neres den? Der fi ndes 77 geoparker fordelt i 24 lande, men hvad med hjemme i Danmark? GeoPark Odsherred er en mulig favorit.

D. 12. marts 2011 blev årets geologipris uddelt til Troels F.D. Nielsen, GEUS, for hans nuancerede bidrag til forståelsen af Grønlands magmabjergarter og deres mineralindhold. Det har GeologiskNyt bedt prismodtageren om at uddybe i svarene på 11 spørgsmål.

Fyn rummer mange herligheder heriblandt museer med interessant geologi. GeologiskNyt har besøgt Nordfyns Museum i Bogense og set nærmere på Holger Garnaks stensamling og dernæst på ledeblokke og fossilførende blokke i Tarup Davinde Stenmuseum.

Den 20. december 1975 indledtes en udbrudsepisode med sprækkedannelse på ydersiden af vulkanen Krafla i det nordlige Island. Episoden forløb frem til 1984. Vulkanen havde da været inaktiv siden udbruddene mellem 1724 og 1729. Læs hele artiklen

Af Peter E. Danielsen, Ísor og Erik Sturkell, Nordisk Vulkanologisk Center

I början av november 2004 hade Grímsvötn, den mest aktiva vulkanen på Island, ytterligare ett utbrott. Av Islands alla vulkaner står Grímsvötn i särklass med sina 60 utbrott under de senaste 1.100 åren. Læs hele artiklen

Af Jens Havskov Sørensen, DMI, Erik Sturkell og Fredrik Holm, Nordic Volcanological Centre

Boksen er en pdf-fil på 100 kb

Af Carlsbergstipendiat Peter Riisager, GeoBiosphere Science Centre, Lund samt Geologisk Museum Københavns Universitet, Lovisa Zillén og Lektor Ian Snowball, GeoBiosphere Science Centre, Lund

GeologiskNyt havde en reporter på den indonesiske vulkan Merapi, som er i udbrud i disse dage. Her er hans beretning om udbruddet og om rejsen.

Yellow Stone er det vulkanske område i Wyoming i USA, som har lagt navn og rygte til den aktuelle film om en civilisationsødelæggende supervulkan.

Turen gik i den forgangne sommer til omkring fire af de Hawaiianske øer, nærmere betegnet øerne Oahu, Maui, Big Island og Kauai. Besøgene på Maui og Big Island var et led i en geologisk ekskursion for medlemmer af Geografforbundet, hvor det faglige indhold var tilrettelagt af forfatteren. Læs hele artiklen 

Af geolog Susanne Plesner, laboratorieansvarlig, Vesla A/S

Diskussionen om dateringen af bronzealderens største vulkanudbrud ser nu ud til at være afsluttet. En gruppe naturvidenskabelige forskere fra Aarhus Universitet har nemlig dateret en olivengren til 1613 plus/minus 13 f. Kr. Det er 100 år tidligere end førhen antaget. Læs hele artiklen

Af geolog Walter L. Friedrich, Geologisk Institut Aarhus Universitet og geolog Ulla V. Hjuler, GeologiskNyt

Møns Klint er blevet udstyret med et yderst diskret geocenter til et yderst indiskret millionbeløb, og det er der kommet et enestående oplevelsescenter ud af. 

Hvad geologerne laver og hvem de er, det finder du kun ud af, hvis du kender nogen selv. Men vi er ikke så mange. Derfor bringer vi en lille profil af nogle geologer her.

Grønlands undergrund har nu givet ni hundrede diamanter fra sig, og selv om de er små, kan de blive endnu et vigtigt bidrag til Grønlands husholdning.

Hallen på Geologisk Museum i København har skiftet karakter til en grotte af dekorativ geologi. Det er kunstneren og geologen Per Kirkeby, som har plantet sit adelsmærke.

Møllehøj er Danmarks største bakke og den er 170 m og 86 cm høj. Så kort kan det siges, men det er mere til den historie.

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.